Ny dansk livescore app på markedet

Matchup - ny dansk livescore-app med masser af fodbold live scores

En ny dansk livescore-app har set dagens lys. Navnet er Matchup, og vi har kigget lidt på hvad den kan.

Er du også afhængig af at tjekke fodboldresultater på din mobil lige som alle os andre? Så kan du glæde dig til at få fingrene i den nye danske livescore-app Matchup. Matchup er hvad Apple er for computere og mobiler – altså minimalisme pakket rigtigt lækkert ind. Matchup oser af kvalitet, og vil du gerne have dit livescore-fix serveret elegant, så er app’en et spændende bekendtskab.

Selv om de fleste livescore-services slås om at være de hurtigste på markedet, så er det svært at sige hvem der faktisk er de hurtigste. Matchup slår sig også op på at være ganske hurtig, men om det er sandt har vi ikke de store forudsætninger for at sige. Vi har testet app’en i et par uger, og hastigheden ser i hvert fald ud til mindst at være på omgangshøjde med de dominerende spillere på markedet (Livecore.com, Resultat.dk og Forza).

Matchup livescore app’en byder bl.a. på følgende features:

  • Dybdegående statistikker omkring kampe, hold og spillere.
  • En speciel og ret nyskabende odds-statistik, hvor du kan se oddsene for et givent resultat ved en given stilling.
  • Power rank hvor du kan se holdenes form, indbyrdes opgør og seneste resultater.
  • Notifikationer på de kampe du selv ønsker at følge.
  • Live kommentering af kampen.
  • Match predictor der giver dig muligheden for at se, hvordan andre brugere tipper udfaldet af kampen.
  • Senere vil du også kunne uploade dine egne billeder fra kampene.

Der er ingen tvivl om at Matchup livescore app’en leverer en mere helstøbt oplevelse end konkurrenterne. Er man udelukkende til stillinger og resultater er Matchup ikke nødvendigvis bedre end de eksisterende livescore-apps, men kan man godt lide at spice oplevelsen op, så er den helt sikkert en chance værd. Tjek app’en flotte design ud i vores galleri længere nede på siden.

HOT

  • Lækker indpakning
  • Masser af ekstra-informationer
  • Nyskabende funktioner

NOT

  • App’en dækker kun fodbold
  • Mangler odds fra flere spiludbydere

Bag Matchup står Jacob Weinreich, som nogle måske vil kende fra spilleverdenen. Jacob Weinreich har bl.a. tidligere stået i spidsen for Betfair i Danmark og flere andre europæiske markeder. Det er således en i-gaming veteran med fingeren på pulsen, som nu vil skabe markedets mest innovative livescore-app.

Matchup kan downloades fra både App Store og Google Play.

Husk også at tjekke vores lille gennemgang af de andre livescore-services og -app ud. Gennemgangen finder du her.