Spilforslag: FC Midtjylland – FC Vestsjælland

Optakt og spilforslag til FC Midtjylland - FC Vestsjælland

Liga: Superligaen
Kamp: FC Midtjylland – FC Vestsjælland
Kampstart: Mandag d. 1. december kl. 19.00
Spilforslag: 1 (-1.5)
Odds: 1.90 hos Bet365
TV: TV3 Sport 1

Mandag aften tager Superligaens suveræne førerhold FC Midtjylland imod FC Vestsjælland. Vi varmer op med en lille optakt og et spilforslag.

FC Midtjylland cruiser imod sit første mesterskab og selv om det er tidligt på sæsonen, er det svært at se hvem der kan stoppe de uovervindelige midtjyder. 12 sejre i 15 kampe taler sit eget sprog, og det vil alt andet lige være en kæmpe overraskelse, hvis ikke bundholdet FC Vestsjælland må tage fra MCH Arena med nul point. Midtjyderne har på imponerende vis vundet alle sæsonens otte hjemmekampe, og jagter dermed nummer ni i streg imod et ret svagt udehold. I seneste kamp viste midtjyderne, at de også behersker andet end flot teknisk spil, da de lettere kynisk vandt 2-0 over de forsvarende mestre fra AaB. En kamp hvor FCM måtte undvære flere profiler, og det understreger hvor godt spillende holdet er, og hvor bred truppen tilsyneladende også er. I kampen imod AaB var det således unge Kristoffer Olsson, som viste lovende takter og spillede en fremragende kamp. Det giver utvivlsomt Glen Riddersholm lidt af et luksusproblem, nu hvor Jakob Poulsen er tilbage efter skade.

FC Vestsjælland er derimod i frit fald i ligaen. Efter en nogenlunde start på sæsonen, er der i den seneste halvanden måned ikke meget der er gået vikingernes vej. Kun en sejr over den sikre nedrykker Silkeborg samt to sejre over lavere rangerende hold i landspokalturneringen lyser lidt op i en skuffende periode, der ellers byder på fire nederlag i Superligaen. Specielt på udebane kniber det for FCV. En udesejr over Silkeborg er eneste pointhøst på fremmed græs i denne sæson, og derudover er det blevet til syv nederlag. Bestemt ikke en specielt positiv statistik før en kamp imod rækkens bedste hjemmehold.

Selv uden Jakob Poulsen og Morten Duncan lykkedes det FCM at vinde over AaB. Nu er begge profiler klar til kampen imod FCV, og det kan betyde nogle omrokeringer. Patrick Banggaard og Petter Andersson er begge tilbage fra karantæne. Rilwan Hassan og Izunna Uzochukwu er begge ude med karantæne, mens Hedinsson og Sviatchenko stadig er skadede. Alt i alt en klar styrkelse af truppen i forhold til seneste kamp.

FCV er uden op til flere profiler til kampen på heden, og træner Michael Hansen må således undvære Michael Lumb, Thomas Villadsen og Anders Randrup. Topscorer Festersen og Bozga er begge ude med karantæne. En mindre svækkelse i forhold til seneste kamp.

FC Midtjylland truppen (fcm.dk)

Lasse Heinze, Tim Sparv, Jim Larsen, Jakob Poulsen, Petter Andersson, Morten ‘Duncan’ Rasmussen, Marcos Ureña, Jakob Haugaard, Jesper Lauridsen, Kristoffer Olsson, Marco Larsen, Francis Dickoh, Mikkel Duelund, Patrick Banggaard, Pione Sisto, André Rømer, Kristian Bach Bak, Paul Onuachu og Sylvester Igboun.

FC Vestsjælland truppen (fcvvikings.dk)

Thomas Mikkelsen, Frederik Schram, Oliver Lund, Jonas Thomsen, Henrik Madsen (C), Dennis Sørensen, Jan Kristiansen, Marc Dal Hende, Michael Christensen, Marc Rochester Sørensen, Anders Østli, Anders Due, Peter Nymann, Anders Kure, Yobou Jean Noël Thome, Joël Tshibamba, Lennard ‘Lenny’ Sowah og Danni König.

Vi tror at FCM vinder kampen, og vi tror også at de sagtens kan vinde den med et par overskydende kasser. FCM har scoret imponerende 32 mål i 15 kampe, og det er klart flest i ligaen. På hjemmebane har de scoret 18 mål i otte kampe, så overordnet set scorer de gerne 2-2.5 mål pr. kamp. FCV har lidt overraskende ligaens dårligste forsvar – selv dårligere end Silkeborg – og har lukket 28 mål ind. Forsvaret er slet ikke så godt kørende som i sidste sæson, så vi forventer at det bliver en lang aften for Michael Hansens tropper.

FCM jagter guldet, og vil som altid komme blæsende ud af starthullerne. Med fire profiler tilbage på holdet lugter det af en meget svær opgave for FCV, som er inde i en trist periode. FCV er aldrig nemme at spille imod, og i Superligaen kan alt som bekendt ske, men vi forventer alligevel at topholdet fra heden kan hive mindst en to-måls-sejr i land. Sidste de to hold mødtes i Herning vandt FCM beskedne 1-0, men skudstatistikken (17-4) vidner om en anderledes ensidig affære. Vi undlader at spille det rene 1-tal – det giver blot i omegnen 1.25-1.28. 1.28 er til den hule tand, så vi vælger at gå efter en handikap-sejr. Odds 1.90 er hvad Bet365 tilbyder, så det tager vi imod. Hos spiludbyderen findes væddemålet under asian handicap (-1.5).

Læs vores anmeldelse af Bet365

Læs alt om Bet365s traditionelle velkomstbonus

Opret konto hos markedets bedste live-bet udbyder; Bet365

Besøg live-kongen Bet365 og få en lækker 100% bonus op til 1000 kr.