Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Spilforslag: Wolfsburg-HSV

Optakt og spilforslag til Wolfsburg-HSV

Liga: Bundesligaen
Kamp: Wolfsburg-HSV
Kampstart: Søndag d. 9. november kl. 15.30
Spilforslag: 1-tal
Odds: 1.60 hos Danske Spil
TV: 6’eren + Eurosport 2

Søndag tager Nicklas Bendtners Wolfsburg imod kriseramte Hamburger SV i Bundesligaen. Vi tror at der er tilpas meget niveauforskel på de to mandskaber pt., og spiller derfor hjemmesejren til fornuftige odds 1.60.

Wolfsburg er flyvende pt. – både i den hjemlige Bundesliga, men også i Europa League. Holdet fra folkevognsbyen har vundet de seneste syv kampe, og det har bl.a. indbragt en øjeblikkelig andenplads i Bundesligaen efter mægtige Bayern München. Holdets offensiv virker helt uimodståelig, og er noteret for imponerende 23 mål i de seneste seks kampe. Med til historien skal det dog også, at det ikke er de allerstærkeste mandskaber som er blevet pulveriseret, men det vidner alligevel om et hold i absolut topform. Holdet vælter sig i offensive kvaliteter, og De Bruyne, Olic, Hunt, Bendtner og Perisic er blot fem af profilerne i det offensive spil.

Den falmede storklub HSV er igen i år at finde i den tunge ende af Bundesligaen. Klubben som med nød og næppe undgik nedrykning i sidste sæson, kan slet ikke få spillet til at hænge sammen. Blot to sejre er det blevet til indtil videre i sæsonen, og en tredjesidsteplads er det aktuelle facit. Spielmacher van der Vaart er slet ikke den spiller han var for nogle sæsoner siden, og truppens kvalitet er formentlig ikke til mere end en bundplacering i en meget stærk Bundesliga. Selv den ellers fremragende Lewis Holtby – som er på lån fra Tottenham – har man formået at “gøre ganske middelmådig”, og det siger lidt om den nuværende krise. I seneste runde formåede man dog overraskende at slå Leverkusen 1-0 hjemme på Imtech Arena, men det var ikke i synderligt overbevisende facon. Uagtet giver sejren dog et lille håb om, at der er bedre tider på vej for den tidligere så hæderkronede nordtyske storklub.

Torsdag aften blev russiske Krasnodor pulveriseret 5-1 af Wolfsburg i Europa League, og ulvene fortsatte dermed sin øjeblikkelige topform. Wolfsburg spillede en halvsløj første halvleg, men efter pausen tog det fart med hele fem scoringer. Til søndagens kamp er der kun en enkelt supervigtig ændring på tapetet, og det er at Olic igen er helt klar til at træde ind i startopstillingen. Det er dog ikke sikkert at han får lov, da alternativerne som sagt er mange. Hjemmeholdet må til kampen stille op uden et par spillere hvoraf fraværet af Rodriguez og Caligiuri er de to vigtigste.

Hamburger SV har en del skader for tiden, og det er ikke stærkeste opstilling man sender på banen på Volkswagen Arena. René Adler, Slobodan Rajkovic, Maxi Beister, Petr Jiracek, Tolgay Arslan og Ashton Götz er alle ude for gæsterne. Det er ikke de vigtigste skader for udeholdet, men truppens bredde lider mere end nogensinde.

Wolfsburg forventet startopstilling (Kicker.de)

Benaglio – S. Jung, Naldo, Knoche, Klose – Guilavogui, Luiz Gustavo – De Bruyne, Arnold, Perisic – Olic

HSV forventet startopstilling (Kicker.de)

Drobny – Diekmeier, Djourou, Westermann, Ostrzolek – Behrami – N. Müller, van der Vaart, Holtby, Jansen – Lasogga

Wolfsburg scorer efter behag pt. og vi kan ikke se den vaklende HSV-defensiv holde igen over en hel kamp. I torsdags lykkedes det russiske Krasnodor at holde stand i hele første halvleg, hvorefter korthuset væltede. Hjemmeholdet får nok ikke lov til at score fem gang imod HSV, men mindre kan også gøre det. Hamburger SV har blot scoret fire gange i sæsonens første 10 kampe, og det er med afstand det dårligste scoringsgennemsnit i ligaen. Vi spiller hjemmeholdet til odds 1.60 hos Danske Spil. Flere andre udbydere er helt nede i 1.53, så der er bestemt værdi at hente i 1.60 hos det tidligere monopol.

Læs vores anmeldelse af Oddset

Få 500 kr. i velkomstbonus på Oddset

Opret en konto hos Danske Spil

Besøg Oddset / Danske Spil og få en lækker 100% bonus op til 500 kr.