Spil på Danmarks startopstilling imod Sverige

Spil på Danmarks startopstilling imod Sverige i EM-kvalifikationskampen

Lørdag aften går det løs på Friends Arena i Stockholm, når de evige rivaler Sverige og Danmark tørner sammen i den første kvalifikationskamp om at komme med til næste sommers EM-slutrunde i Frankrig. Som altid er der lagt op til et hav af spillemuligheder hos spiludbyderne, og Danmarks største af slagsen, Danske Spil, er klar med et af de mere kuriøse. Spil på Danmarks startopstilling imod Sverige i den første kamp i Stockholm lørdag d. 14. november.

Hvem er med i Danmarks startopstilling imod Sverige?

Som altid holder træner Morten Olsen kortene tæt på kroppen i forhold til hvem de 11 startende skal være. Endnu har holdene ikke rigtigt trænet i formationer i træningslejren i Vedbæk, hvilket normalt kan indikere en mulig A- og B-opstilling. Derfor kan alle vi mandagstrænere sagtens stadig komme med vores guldkorn og skyde til højre og venstre.

Som det kan se på nedenstående oversigt, vurderer oddssætterne hos Danske Spil at der er otte spillere, der er mere eller mindre sikre på at starte på Friends Arena på lørdag. Kasper Schmeichel er kæmpefavorit til at starte kampen i buret. Man kan ikke engang spille på alternativerne Stephan Andersen og Jonas Lössl. Oddsene på Schmeichel er dog til den hule tand, og selv om han er stensikker starter lokker odds 1.02 slet ikke. Det er før sket at en keeper er udgået med en skade.

I forsvaret vurderes det også, at Morten Olsen har sine fire pladser lagt fast. Lars Jacobsen – også kaldet Landsholds-Lars – starter naturligvis på højre back, mens Daniel Agger og Simon Kjær indtager centerforsvaret. På venstre back ventes det, at den formstærke Riza Durmisi fra Brøndby får chancen. Søndag udtog landstræneren dog Simon Poulsen fra PSV, så det kan være at han muligvis foretrækker den internationalt mere rutinerede Poulsen. Simon Poulsen har været småskadet, og deltog ikke i PSVs søndagskamp i Æresdivisionen, så Durmisi må forventes at være et mulehår foran. Odds 1.03 på Durmisi skal man dog holde sig langt fra.

De tre sidste “sikre” kort er spielmacher Christian Eriksen, slideren Pierre-Emile Højbjerg og endelig Lord Bendtner i front. Alle tre har spillet dårligt på landsholdet i de sidste par kampe, mens det for de to førstnævnte forholder sig anderledes på deres respektive klubhold.

Hvem går de sidste tre pladser til? Det er det helt store spørgsmål. Vi må forvente, at Olsen vælger at stille op i sin elskede 4-3-3-opstilling. Derfor skal vi have besat en midtbaneplads mere og så to hængende angrebspladser. Eller skal vi? Måske sendes Christian Eriksen op som hængende angriber, og dermed er der plads til to mere defensive kræfter. Det tror vi faktisk er mere sandsynligt.

William Kvist er favorit til at tage en midtbaneplads foran snuden på Michael Krohn-Dehli. Det må begrundes ud fra at Kvist dels er det sikre defensive kort, mens Krohn-Dehli er mere offensiv og svingende i sine præstationer – dels er han endnu ikke stamspiller i Sevilla. Vi tror desværre, at Olsen foretrækker den defensive Kvist, men valget kan godt forsvares i en superafgørende kamp på udebane, hvor uafgjort vil være et fantastisk udgangspunkt før returkampen på tirsdag i Parken. Det kan også være, at endnu en af Olsens kæledægger – Thomas Kahlenberg – får pladsen, men han må trods alt finde sig i at være tredjefavorit til pladsen. Andreas Christensen har Danske Spil valgt ikke at sætte odds på, så ham vil vi ikke bruge så meget krudt på. Kometen fra Borussia Mönchengladbach ville ellers være et oplagt bud på en kæmpeoverraskelse. Han er i knaldgod form, spiller defensivt og svenskerne kender ham ikke.

Som Bendtners ene sidekick på fløjen ventes det, at Martin Braithwaite får chancen. Toulouse-spilleren er startet inde i de to seneste landskampe, og har desuden fået en flot start på sæsonen i det franske. Odds 2.00 på Braithwaite bør helt klart overvejes. Hvis vi nu antager, at Christian Eriksen tager en hængende angriberplads, så har vi dermed “angrebet” på plads.

Den sidste plads på holdet kan findes i en mere defensiv spiller, hvis Olsen vælger at sende Christian Eriksen fremad på banen. Det tror vi faktisk at han gør, så sidste midtbaneplads – den lidt til venstre – må gå til Jakob Poulsen, der har spillet en ganske flot sæson for FC Midtjylland. Odds 2.50 på Jakob Poulsen i startopstillingen kan være et godt bud på et spil på kampen – han må på alle måder være foran Kahlenberg, som først er ved at vågne op nu, og en lidt rusten Krohn-Dehli, som primært benyttes som Sevilla-indhopper. Thomas Delaney er midt-midt, så han kommer formentlig ikke i betragtning til trods for en pragtpræstation i søndagens New Firm-opgør. Daniel Wass kan afløse Braithewaite, men det virker som om Olsen har mere fidus til sidstnævnte.

Disse starter ikke:

Pione Sisto er småskadet og har spillet meget svingende i denne sæson. Han er det oplagte bud på en indbytter i en hjemmebanekamp – ikke på udebane. Det samme gælder for Viktor Fischer, som ellers har genvundet en stamplads i Ajax. Dribleren på venstrekanten er simpelthen for offensiv til at komme i betragtning til denne kamp. Nicolai Jørgensen har en pæn chance for at komme ind hvis det brænder på, men indtil da er han en oplagt reserve.

Vi spiller:

Vi tror at Martin Braithwaite starter inde. Pengene fordobles på det væddemål og den risiko tager vi gerne.

Der er odds 1.67 på at Brøndby maksimalt har to spillere med i Danmarks startopstilling. De to pladser går selvklart til Agger og Durmisi, så man får altså odds 1.67 på at Kahlenberg IKKE starter imod svenskerne. Det er et ganske godkendt spil i vores øjne.

Det sikre spil er at FC København maksimalt har én spiller i startopstillingen. William Kvist, Stephan Andersen og Nicolai Jørgensen er københavnernes tre spillere i truppen, og kun førstnævnte har en reel mulighed for at starte inde. Odds 1.22 er godkendt som banker.

Vores bud på Danmarks startopstilling imod Sverige

Schmeichel

Lars Jacobsen – Simon Kjær – Daniel Agger – Riza Durmisi

Pierre-Emile Højbjerg – William Kvist – Jakob Poulsen

Martin Braithwaite – Nicklas Bendtner – Christian Eriksen

Spil på Danmarks startopstilling imod Sverige her

Spil på Danmarks startopstilling i Sverige-Danmark

Spil på Danmarks startopstilling imod Sverige her

Danmarks trup til kampen imod Sverige

(Artikelfoto: DBU.dk)

Spil på Danmarks startopstilling imod Sverige i EM-kvalifikationen