Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Neteller

Neteller

Neteller er med en mangeårig erfaring med spilindustrien måske den mest benyttede e-wallet blandt bookmakere og online casinoer. Selskabet blev etableret i 1999, og blev hurtigt ganske populært blandt online spillefugle. Dengang var spilindustrien stadig lidt ugleset i den brede offentlighed, og det var ikke alle kreditkort-selskaber og banker, der ville arbejde sammen med spiludbyderne. Betalingsløsningen blev brugt i stor stil af foregangsmænd indenfor spil på nettet, men er i dag benyttet af alle med interesse for et alternativ til kreditkort og bankoverførsler.

Med en Neteller-konto kan du lynhurtigt foretage indskud til din konto hos spiludbyderen, og du modtager også dine penge ganske hurtigt når du beder om en udbetaling. Flere spiludbydere tilbyder gebyrfrie indbetalinger via Neteller, så det er bestemt også værd at tage med.

Neteller er kendetegnet ved at selskabet primært beskæftiger sig med spilindustrien og i modsætning til f.eks. PayPal kan man ikke benytte kontoen til specielt mange andre ydelser. Neteller tilbydes af alle anbefalede udbydere på vores side undtagen Danske Spil / Oddset.

Når man har en Neteller-konto kan man få tilknyttet et såkaldt Net+ prepaid kort, som er Netellers prisvindende Mastercard-pendant. Kortet kan du bruge overalt i verden, hvor man tager imod Mastercard – dvs. små 32 mio. forskellige steder og hæveautomater. Kortet fungerer rigtigt godt, og med et snuptag har man en ekstra bankkonto med tilhørende kreditkort. Det kan helt bestemt anbefales – specielt hvis man er på farten i udlandet.

Selskabet bag Neteller – Optimal Payments – er autoriseret til at udstede elektroniske penge af britiske Financial Conduct Authority, som autoriseret udbyder af ”e-money”, og det giver naturligvis en stor sikkerhed. Dine penge er derfor sikret nøjagtigt, som de er i en dansk bank.

Neteller er fra sæsonen 2014/2015 trøjesponsor for Premier League-klubben Crystal Palace. Aftalen gælder for to sæsoner. Primo 2015 opkøbte selskabet bag Neteller – Optimal Payments Plc – konkurrenten og “ærkerivalen” Skrill for cirka 8 milliarder kr. Dermed er der lagt op til en konsolidering i branchen for e-wallets.