Cashpoint

Cashpoint er en spiludbyder med både fysiske butikker og online-spil
• Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder • Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS • Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Introduktion til Cashpoint

Cashpoint er en relativt kendt spiludbyder på det danske marked. Spiludbyderen med rødder i det tyske og østrigske har været i Danmark siden 2012, og har opnået en ganske fin markedsandel. Som noget ganske atypisk, har Cashpoint en lang række spillebutikker landet over, og dermed går selskabet i direkte kamp imod Danske Spil og Bet25 ift. spil via fysiske terminaler.

Cashpoint har mange år på bagen i det store udland, og således er selskabet en ganske stor spiller på hjemmemarkederne. Selskabet har eksisteret siden 1996, og specielt i de tysktalende lande er Cashpoint godt repræsenteret. På det seneste er spiludbyderen også gået ind på det engelske og belgiske marked, så på mange måder kan man godt kalde dem for en mini-Bwin.

I 2017 overtog Cashpoint en række butikker fra Tipico, som nu er ude af det danske marked. Dermed cementerede selskabet sig som en af de mest ambitiøse ift. spil via fysiske butikker. Selskabet har efterhånden tilknyttet en del rutinerede folk med masser af iGaming-erfaring fra selskaber som bl.a. Danske Spil.

I Østrig har spiludbyderen taget et sportssponsorat til nye dimensioner, og således kan du nu opleve fodboldklubben fra den bedste østrigske liga, SC Rheindorf Altach, optræde under navnet CASHPOINT SCR Altach (på “CASHPOINT Arena” tidl. “Stadion Schnabelholz”). Ak ja, i et land hvor Red Bull Salzburg er en af de førende fodboldklubber, løftes der næppe mange øjenbryn over denne kommercialisering.

I skrivende stund har Cashpoint intet mindre end 47 terminaler landet over. Der kan spilles i både Cashpoint-butikkerne eller via terminalerne hos de mange samarbejdspartnere, som f.eks. Casino House og diverse kiosker.

Internationalt og strømlinet produkt

Cashpoint henvender sig til et bredt internationalt publikum, og derfor er det ikke overraskende, at produktet er ganske strømlinet. Hvis du er på udkig efter et udpræget dansk produkt, vil du nok føle en anelse skuffelse over specielt udvalget af danske special-odds. Det er nemlig kort og godt ikke-eksisterende.

Du finder ikke odds på Vild med dans, Folketingsvalget, Melodi Grand Prix, X Factor, Hvid jul, Dronningens nytårstale, Næste landstræner eller andet udenomslir med et dansk twist. Det er ærgerligt, når nu spiludbyderen har en forholdsvis stor dansk organisation – og ikke mindst ambitionen om, at tage kampen op med folkelige Oddset. Til gengæld finder du odds på Danmarksserien i fodbold, 1. division for kvinder, Dameligaen i basket og flere langtidsvæddemål på Superligaen. Dermed er der naturligvis lidt af hvert til danske spillefugle.

Du finder til gengæld et stort og varieret udvalg af odds på internationale begivenheder, og det er oftest fint nok til de fleste. Af den årsag, kan vi godt se igennem fingrene med den manglende fokus på danskheden i kerneproduktet, for alt det andet er trods alt ganske fint skræddersyet til danske spillefugle (dvs. hjemmeside, kampagner, kundesupport og kommunikationen i al almindelighed).

Stort og varieret udvalg af odds

Cashpoint leverer et stort og varieret udvalg af odds på alverdens sportsgrene. Ja, vi er stødt på sportsgrene som vi lige skulle Google for at se hvad de går ud på. Så langt så godt.

Når man udbyder odds via fysiske terminaler, kan det være svært at implementere en god risk management, og det har naturligvis indflydelse på udvalget af odds. Special-væddemål er oftest fraværende på paletten, og det er der flere årsager til. Det er oftest svært at tildele personlige indsatsbegrænsninger, og derfor vil indsatspolitikken blive justeret på en anden måde end hvis alle væddemål blev sat online.

Spiludbyderen henvender sig til et internationalt publikum med fokus på kunder fra de tysktalende lande. Det betyder, at produktet er ganske stringent, og mangler en smule for at kunne differentiere sig fra ikke at have et masseproduceret udtryk. Førsteprioriteten har været, at det skal være nemt at sætte sine spil – og lækkerheden er lidt glemt i processen. Hvis du er til sportsgrene som er populære i de tysktalende lande – dvs. fodbold, håndbold, ishockey og basketball – er der et tilsyneladende uendeligt udbud af odds. Vi kan bestemt ikke klage over udvalget af odds på de store sportsgrene, og spørgsmålet er om ikke Cashpoint nærmest kan konkurrere med Kambi-platformen?

Hjemmesiden skiller vandene

Hjemmesiden er noget ganske særligt. Udtrykket er bevidst eller ubevidst holdt i samme design som på en terminal. Det vil sige en masse bokse, en navigation som egner sig til “touch”, og et lidt trist look-and-feel. Hjemmesiden er ligesom en Ritter Sport kvadratisk, praktisk og god – med undtagelse af, at den måske ikke er så god på det æstetiske parameter. Der er ikke kælet for detaljerne, og på den front adskiller spiludbyderen sig markant fra dens østrigske side-kick Bwin. Bwin har altid prioriteret lækker design og banebrydende teknik, og her kommer Cashpoint desværre til kort.

Vi savner bl.a. en søgefunktion, som er uvurderlig, når nu udvalget af odds er gigantisk. I stedet er der en ganske okay menu, hvor du kan sortere på Sport, Land, Liga og Væddemålstype. Det fungerer egentlig fint nok, men en hjemmeside uden en søgefunktion er nu lige at strække den.

Hjemmesiden er holdt i Cashpoints sorte, hvide og grå nuancer. Ja, der er meget gråt på siden! Udtrykket er desværre ikke specielt lækkert, men det skal siges, at overordnet set er hjemmesiden ganske velfungerende. På flere måder minder Cashpoint dermed om en spiludbyder som f.eks. Marathonbet – altså en spiludbyder, hvor fokus er på kerneproduktet og ikke at vinde nogen designpriser. Det er lidt underligt, at spiludbyderen ikke gør mere ud af hjemmesiden, når nu målgruppen bl.a. er “manden på gaden”. Designet henvender sig absolut mere til den erfarne eller målbevidste spiller.

Cashpoint app – spil med på mobilen

Cashpoint har naturligvis en app klar til de mange spillefugle, som foretrækker at spille fra en mobil enhed. Og det er ganske mange der gør det. De seneste tal fra Spillemyndigheden viser, at der bliver spillet mere via en mobil enhed (smartphone eller tablet) end via desktop. Det er en udvikling som vi har set de seneste mange år, og derfor er det ikke overraskende, at Cashpoint er klar med en app til mobilen – både til iOS og Android.

Hvor god er Cashpoint app’en, når nu hjemmesiden er ganske speciel? Jamen, den er faktisk overraskende god. Det lidt kedelig look fra hjemmesiden fremgår ikke så tydeligt på en lille skærm. Derudover er der ganske mange små detaljer og farvede elementer, som spicer brugerfladen op. Se nedenstående skærmbilleder, og du vil se at det ikke bare er gråt med gråt på.

Vi kan med glæde konstatere, at spiludbyderen har fået tilføjet FaceID, så du slipper for både NemID og MitID på mobilen (dog ikke ved oprettelse!). Vi øffer over, at vi endnu ikke kan indbetale med MobilePay og Apple Pay. Det må være lige på trapperne.

Alt i alt er Cashpoint app’en en godkendt oplevelse. Den er ikke toplækker som f.eks. Unibet eller Bet365, men mindre kan også gøre det.

Spiludbyderens fokus på app’en understreges også af et kampagnetilbud, som i skrivende stund er tilgængeligt til alle kunder. Hvis du downloader Cashpoint app’en, og indsætter 100 kr. via app’en, får du et 100 kr. freebet oven i hatten! 🎩 Som altid når det drejer sig om et freebet, kan du beholde nettogevinsten. Det er et fint tilbud fra spiludbyderen, som naturligvis gerne ser, at spillerne får installeret og brugt app’en.

Masser af live betting men indpakningen kunne være bedre

Som alle andre spiludbydere har Cashpoint også stor fokus på live betting. Folk elsker live betting, og derfor er det også en prioritet hos samtlige spiludbydere. Der er masser af live betting hos Cashpoint, men indpakningen kommer ikke udvalget til gode. Det er simpelthen tåbeligt, at der ikke er en bedre lobby management hos Cashpoint. Som dansker bliver du kastet lige ind i livekampe fra den serbiske 1. division eller noget tilfældig bordtennis. Hvorfor ikke forsøge at ramme det danske publikum bedre? Vi lever i en AI-tid, hvor den slags kan klares med et snuptag.

På de større sportsgrene er der masser af live action hos Cashpoint. Stort set alle kampe og begivenheder “går live”, og dybden i markederne er også ret flot. Flere odds-varianter tilbydes ikke som live betting, men sådan er det nu engang hos alle spiludbyderne. Kommer man over i de lidt mindre sportsgrene, kan udvalget af væddemål virke en smule tyndt. Selskabet må i den grad prioritere en benhård risk management. Det ser du også ved, at oddsene på live betting lige er et nøk lavere.

De fleste som spiller live betting vil også gerne have en “live-følelse”, og den er lidt svær at opdrive hos Cashpoint. Det grå og konforme udtryk gør ikke noget for, at understøtte følelsen af at der sker noget. Det er måske også derfor, at spiludbyderen har implementeret de små widgets med kampforløbene. De skaber lidt liv og bevægelse i live betting-klienten, og kan også være med til at give dig et hint om kampens udvikling. Vi er dog slemt glade for den måde, hvorpå spiludbyderen illustrerer om et specifikt odds er stigende eller faldende. Det er god service, at kunne følge med i de henholdsvis grønne og røde bokse.

Cashpoint har et supertyndt udvalg af live streaming, så det er næsten ikke værd at nævne. Vi kommer næsten i tvivl, om de har pillet det af programmet, for i skrivende stund er der ingen live streaming. Nuvel, live streaming er for de fleste jo blot en backup-løsning, men alligevel.

Fint udvalg af generiske kampagner

Cashpoint kører løbende en række kampagner med fokus på danske spillere, og spiludbyderen har for alvor fået øjnene op for hvor vigtigt det er at fastholde spillernes interesse med ekstra-lir.

Spiludbyderen gør sig meget i “Spil for X kr. og få et freebet på X kr.”-konceptet, og det er ganske godkendt. Beløbene er ofte i omegnen af 50 kr – 100 kr., og det er jo ikke alverden, men lidt har også ret. Det er altid kampe eller begivenheder, som har interesse hos danske spillere. Freebets er i øvrigt kodeordet for spiludbyderen, som også tilbyder disse fra tid til anden ved indskud.

xTreme Kombi er navnet på multiplikator-tiltaget hos Cashpoint. Hvis du kan lide at spille multispil (hvilket du naturligvis skal være varsom med), er der ekstra værdi at hente. Jo flere væddemål du inkluderer på din kupon, desto højere bliver den procentsats du får tildelt ved gevinst. Vær opmærksom på at du kun får ekstra procenter på odds som er på min. 1.50. Dermed kan de fleste nok regne ud, at multiplikator-spil med høj-oddsere næppe er til din fordel over tid.

Du kan i stedet drage nytte af de mange odds boost, som Cashpoint har på programmet. Det er nøje udvalgte kampe, hvor et udfald er blevet boosted. Det er typisk spil, som inkluderer to eller tre udfald – f.eks. “Over 3,5 mål + begge hold scorer + 2 (1X2)”. Det er begrænset, hvor mange af disse spil du ville spille, hvis du ikke blev guidet – men tilbuddet er der da.

Slutteligt bør vi også nævne de to tilbud, som du nok støder på allerførst. Det drejer sig om velkomsttilbuddet og freebet-tilbuddet til brugerne af app’en. Velkomsttilbuddet er i skrivende stund et freebet på op til 500 kr. (fordelt over fem uger). Det er et ganske fint tilbud til alle nye kunder. Hvis du downloader, benytter og indsætter via Cashpoint app’en kan du også få et 100 kr. freebet, og det er ligeledes et flot og fair tilbud.

Overordnet set, er tilbuddene fra Cashpoint ganske fine. Regn ikke med de store beløb, men til gengæld er evt. gennemspilkrav ganske fair.

Samlet vurdering af Cashpoint

Cashpoint fokuserer benhårdt på fysiske terminaler, og i det lys bliver online-produktet måske negliceret en smule. Hjemmesiden høster ingen priser, og app’en er blot ganske okay. Vi savner nogle af de små detaljer, der gør det nemt og interessant for os spillere at spille. F.eks. de mest populære betalingsmidler, en lobby der guider os til de spil som vi finder interessante, danske special-odds, og en søgefunktion hvis vi ikke kan finde det vi er på udkig efter. Ingen af disse parametre leverer Cashpoint på. Der er med andre ord basis for forbedringer.

Vi er slemt glade for de høje odds, og de mange markeder som du ikke finder andre steder. Hvis man er gået lidt kold i en standard Kambi-løsning, kan Cashpoints platform virke ganske ny og spændende. Til trods for det aparte design, så er det i det mindste anderledes. Og det er godt!

Cashpoint lægger sig i det brede midterfelt, og bedømt på det nuværende produkt, kan de ikke tage kampen op imod f.eks. Betfair, LeoVegas Sport og Mr Green Sport fra “best of the rest”. Spiludbyderen kommer dog helt sikkert til at være en markant spiller på det danske marked – det er de faktisk allerede med de mange fysiske terminaler. Terminalspillerne plejer at spille med hovedet under armen, så selvfølgelig har online-produktet ikke samme prioritet.

Prøv Cashpoint, hvis du er på udkig efter et atypisk produkt med høje odds og et fint udvalg af kampagner. Spiludbyderen er et fint supplement til betting-porteføljen.

• Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder • Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS • Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
SAMLEDE BEDØMMELSE
Hvor dansk er produktet?
6
Udbud af odds
8
Hjemmeside
7
Live betting
7
App til mobilen
8
cashpointCashpoint er en spiludbyder med rødder i de tysktalende lande. Selskabet har været på det danske marked i over 10 år, og er specielt kendt for sine mange fysiske terminaler i kiosker og spillehaller. Online-produktet byder på høje odds, et godt og varieret udbud af kampagner og en ganske atypisk hjemmeside. Cashpoint henvender sig både til nye og erfarne spillere. Nye spiller kan drage nytte af de meget begyndervenlige kampagner, og de erfarne spillere kan give de ret attraktive odds et skud. Spiludbyderen leverer et produkt, som efter den nye karakterskalaen nok vil være "Den jævne præstation".