Betfair Spillebørs

Betfair Spillebørs byder på en banebrydende måde at spille odds på
Dette indlæg indeholder annoncelinks • Regler og vilkår gælder • 18+ • Spil med omtanke • StopSpillet.dk • Rofus.nu

Introduktion til Betfair Spillebørs

Betfair er verdens største spillebørs, og den eneste af slagsen, der har licens i Danmark. En spillebørs betyder, at du selv kan agere bookmaker, og udbyde dine egne odds og modtage væddemål fra andre kunder. Læs evt. mere om spillebørs-konceptet på Betfairs hjemmeside eller i vores spillebørs-artikel, hvis du ikke er helt inde i konceptet. Det er helt sikkert en god idé at forsøge sig på Betfair. Oddsene finder du ikke højere i markedet, og selve live betting-produktet er af en anden verden. Spillere med en seriøs tilgang til spillet skal benytte sig af Betfair – det kan der ikke være nogen tvivl om.

Spiludbyderen Betfair er i dag en del af en gigantisk gruppe af spiludbydere. I 2019 gik Betfair nemlig sammen med PokerStars, og skabte hermed en kæmpe spiludbyder. Moderselskabet hedder Flutter Entertainment, og det er noteret til handel på børsen i London. Når selskabet lige får integreret de forskellige produkter vil det råde over verdens bedste pokerrrum, verdens største spillebørs og en af markedets bedste sportsbooks. Det er en fantastisk cocktail, som du som kunde kan se frem.

Betfair har haft licens i Danmark lige siden markedet blev liberaliseret i 2012, og før det var der også ganske mange danskere som benyttede den populære spillebørs. Kommunikationen har aldrig været ultra-dansk, men et sponsorat hos Brøndby IF er det dog blevet til tilbage i 2017. I dag repræsenteres spiludbyderen af den britiske skuespiller Clive Owen. Ham kan du ikke undgå at se i reklamer og på hjemmeside. Den prisbelønnede skuespiller kender du måske primært fra film som Sin City, Children of Men og Closer – eller måske allerbedst som ambassadør for netop Betfair. Valget af ham fremstår ikke specielt dansk, men sådan er der nu så meget.

Ikke et udpræget dansk produkt

Betfair har ikke det mest danske produkt, hvis man sammenligner med andre spiludbydere (f.eks. Unibet og NordicBet). Det skyldes til dels, at spillebørs-konceptet kræver en markant likviditet (altså stor udbud og efterspørgsel på odds blandt kunderne). Det kan være svært at finde international efterspørgsel på de “mindre” danske sportsgrene som håndbold, basketball og ishockey. Det er netop i den situation, at det er superfedt at spiludbyderen også har en traditionel sportsbook: Betfair Sportsbook. Kombinationen af de to produktvertikaler gør, at spiludbyderen er et must for enhver seriøs better. Hver for sig er produkterne fantastiske – sammen er de en knaldstærk duo.

De bedste danske fodboldrækker er godt dækket ind, men du skal ikke vælge spillebørsen, hvis du udelukkende spiller på danske sportsgrene. Likviditeten på dansk håndbold, basketball og ishockey er til tider ganske sløj. Er du derimod til de store internationale sportsgrene som fodbold, tennis, NBA og NFL, er spillebørsen umulig at komme udenom. Likviditeten er abnorm stor på de største ligaer (f.eks. Premier League, Champions League, Serie A, La Liga og Bundesligaen), og flere store begivenheder har omsat for over en halv milliard på Betfair alene. I 2020 satte spillebørsen ny rekord for et enkelt marked, og det var hovedmarkedet i det amerikanske præsidentvalg. Vindermarkedet alene omsatte for mere end 6 mia. kr.! Det er mere end store begivenheder som f.eks. VM-finalen i fodbold og Super Bowl (NFL) normalt omsætter for.

Overordnet set er spillebørsen – som koncept og i forhold til udvalget af odds – ikke 100% optimeret til danske spillere. Men lad dig ikke afskrække. Hvis du først bliver dus med platformen og konceptet, så bliver du hængende. De nye måder at spille på gør spillebørsen til et oplagt valg – specielt hvis du er bedre til at finde “tabende hold” end at finde “vindere”.

Gigantisk spiludbud på de store sportsgrene

Spiludbuddet er ganske fantastisk og det skyldes naturligvis, at Betfair som spillebørs blot er mellemled, og ikke løber en risiko ved at udbyde spil på selv de meste skæve niche-markeder. At nogle af de små markeder så er lidt tynde i odds og likviditet, er en anden sag. På de store markeder er Betfair uden sammenligning verdens bedste spiludbyder og helt uden sidestykke. Spiller du f.eks. på Premier League, La Liga og Champions League finder du et udbud af odds, der sprænger alle normer – både ift. pre-match og live betting. Hundredvis af millioner bliver der omsat for på en stor international fodboldkamp, og dem er der som bekendt en del af efterhånden. Live bettingen er med til at drive omsætningen i vejret, og har man ikke prøvet at live bette på Betfair er der kun én ting at sige; prøv det! Det sætter nye standarder for brugeroplevelsen.

Grundet spiludbyderens baggrund i Storbritannien, er der kæmpe fokus på sportsgrene, som nyder stor opmærksomhed i netop UK. Det drejer sig primært om fodbold, tennis, Formel1, hestevæddeløb, golf, cricket og politik. Er du til politiske væddemål, så er der altid masser af markeder – fra de store præsident- og premierminister-valg, til de mere nørdede side-bets (valgdeltagelsesprocenter, parti- og mandatvæddemål og EU-spørgsmål. Spil på politik har opnået en kæmpe popularitet de seneste år – bl.a. understreget ved at vindermarkedet ved det amerikanske præsidentvalg i 2020 satte ny rekord for et enkelt marked (omsætning på 6 mia.).

Et af de attraktive aspekter ved en spillebørs er, at man altid selv kan efterspørge et marked eller “kandidater”. Hvis der f.eks. er et spil omhandlende Manchester Uniteds næste manager, og du synes at Mauricio Pochettino mangler i feltet, så kan du blot spørge Betfair om de gider tilføje ham til listen. Spiludbyderen faciliterer jo blot markedet, og derfor løber de ingen risiko ved at tilføje en kandidat, som en eller flere spillere har “insiderviden” på. Der er ret gode chancer for at spiludbyderen efterlever dit ønske, men lad være med at efterspørge noget useriøst. Det ønske bliver ikke opfyldt. Der findes enkelte “hat og briller”-spil på spillebørsen, men generelt er de fleste markeder topseriøse.

Flot og teknisk avanceret hjemmeside

Betfairs hjemmeside kan virke en anelse uoverskuelig ved første øjekast, men det er kun indtil man lige lærer de forskellige termer – f.eks. køb og salg af odds. Hjemmesiden er naturligvis på dansk og meget intuitiv, når man først kender jargonen. Hjemmesiden er teknisk avanceret, lækkert designet og med 100% fokus på brugeroplevelsen. Den kan godt ligne noget, som er taget ud af investeringsverdenen med de mange tal, grafer og odds der blinker, og vi er ret vilde med hi-tech looket og tilgangen. Man føler sig lidt som en investor på Wall Street, og tilgangen til bettingen er jo også ganske professionel for mange af os.

På indholdssiden leverer Betfair efterhånden også en god omgang ekstrafunktioner. Du kan læse spilforslag fra danske og engelske eksperter i spiludbyderens eget forum, og fra tid til anden giver betting-eksperter (primært danske og britiske) også deres besyv med i bloggen.

Betfair – og spillebørs-konceptet i det hele taget – er lige den tand mere avanceret end konkurrenterne, og betting connoisseurs og andre med hang til “kun det bedste” vil finde sig tilrette på hjemmesiden. Det er ikke alle nybegyndere, som vil finde hjemmesiden til at gå til ved første øjekast. De skal måske forsøge sig på Betfairs traditionelle odds-sektion først, hvor man kan spille på traditionel vis – altså 1X2 som vi kender det. Hjemmesiden har fået en del make-overs igennem tiden, og man skal grave lidt dybt for at finde ting man kan øffe over. Måske kan den til tider opleves en smule langsom, men det kan også bare være vores forbindelse. Der er optimeret ned til den mindste detalje.

Er du helt ny til køb og salg af odds, kan du glæde dig over at spiludbyderen tager dig i hånden med en masse grundige guides og tutorials. Der er guides til de meste basale funktioner, men du kan også lære mere om de mere avancerede funktioner. Det kan godt være at teknikken på en spillebørs er ny, men det er mulighederne for at spille helt sikkert også. Tjek guides-sektionen ud – du kan helt sikkert lære noget nyt.

Live betting af en anden verden

Betfair er i vores øjne markedets bedste live betting-udbyder – kun Bet365 og Bwin kommer i nærheden af dette niveau i den kategori. Masser af action, markedets bedste odds og fede detaljer/hjælpemidler gør Betfair til en “must-try”-spiludbyder. Udbuddet af kampe og begivenheder er kæmpestort, og softwaren er superlækker. Du kan hele tiden “handle om”, og dække dine spil og positioner af. Det er en unik måde at spille på, og noget som seriøse spillere bør prøve. Som noget relativt nyt tilbyder Betfair også live streaming af en masse kampe og begivenheder, og det er naturligvis krydderiet, der får oplevelsen lige det sidste stykke op i verdensklasse. Udvalget af live streamede begivenheder er desværre ikke lige så stort som hos f.eks. Bet365 og Unibet, men du finder bl.a. nogle ganske fine fodboldligaer, masser af tennis, NBA-basket og eSport.

Der er flere små lækre funktionaliteter. Du kan bl.a. se de historiske odds og udviklingen visualiseret i en graf. Det er ret lækkert hvis man vil tjekke om man har købt ind på det bedste eller dårligste tidspunkt. I samme funktion kan du se markedsdybden.

Live betting-konsollen er lækkert lavet, og hvis du for en gangs skyld vil prøve andet end en traditionel live-konsol, er Betfair det oplagte valg. Eneste lille øf er at live-streaming åbner i et nyt vindue oven på selve konsollen. Vi synes, at det er noget rod med flere vinduer åbne i en browser, men det er jo smag og behag. Det slipper du heldigvis for, hvis du benytter den populære app til mobilen.

Betfair app‘en tager kegler

Betfair har en lækker app, som fungerer fremragende på både mobil og tablet. Som en af de ganske få spiludbydere har Betfair valgt at fokusere på en decideret app, og ikke blot en halvbagt mobiloptimeret udgave. Når du benytter app’en betyder det, at du sparer en del unødig trafik, og det går meget hurtigere. Vi er begejstrede for Betfair app’en, og den har selvfølgelig nogle meget lækre features som f.eks. push-besked ved kampstart, scoringer osv., og en rigtig brugervenlig oversigt over hvilke væddemål der er live lige nu.

Konto- og væddemålshistorikken er også ganske flot eksekveret, og der er ikke noget vi kan brokke os over. Spiludbyderen har via sit forum i mange år søgt feedback fra brugerne, og det ser ud til at være en ganske fremragende beslutning. Produktet fremstår i dag yderst optimeret, og med nye funktioner som FaceID og Apple Pay/Google Pay er det nemmere og hurtigere end nogensinde at benytte app’en.

Betfair tilbyder naturligvis en app til både iOS (iPhone & iPad) og Android-platformen. For at det ikke skal være løgn, så havde spillebørsen tilmed udviklet forskellige apps til henholdsvis iPhone og iPad, men iPad-app’en er desværre ikke længere tilgængelig på det danske marked. Du kan heldigvis stadig spille via en iPad, men det er altså mobil-versionen som tilpasser sig din tablet. Vi letter på hatten for Betfair, som i vores øjne er en spiludbyder man bør unde sig selv at stifte bekendtskab med.

Samlet vurdering af Betfair

Du kommer ikke udenom Betfair, hvis du tager dit spil seriøst. Enhver seriøs spiller må nødvendigvis prøve spillebørsen og de mange nyskabende måder at spille på. Ja, faktisk kan de nye måder at spille på være akkurat det der får skuden til at vende – altså at du går fra at være tabende spiller til at være vindende. Det er de små marginaler som afgør om du vinder eller taber, og man opnår nu engang de bedste forudsætninger ved at gøre sit hjemmearbejde og spille hvor oddsene er mest favorable. Det gør du bl.a. ved at tjekke Betfair ud. Spiludbyderen byder ikke bare på markedets højeste odds (på udvalgte markeder), de faciliterer også nye måder at spille på. Måske er du bedre til at sælge/udbyde odds end at købe odds? Der er mange faktorer i spil, og du bør derfor prøve spillebørs-konceptet.

Der er en masse nye spilvarianter, strategier og markeder, som du ikke bør snyde dig selv for. Tjek det ud – det kan også være at det slet ikke er noget for dig. I så fald kan du benytte spiludbyderens sportsbook, som også er ganske fremragende. Spillebørs-konceptet var spået til at revolutionere spilleverdenen, og det gjorde det også til dels. Vi er faktisk lidt skuffede over, at konceptet ikke har vundet større indpas hos den typiske spiller. Måske spiller folk primært for underholdningens skyld, men vi er stadig nogle der tager vores betting til et lidt mere seriøst niveau. Dertil er Betfairs fremragende spillebørs et oplagt valg at starte. Det er lidt mere langhåret end en traditionel spiludbyder, men det er det hele værd. Betfair får vores stærkeste anbefalinger.

Dette indlæg indeholder annoncelinks • Regler og vilkår gælder • 18+ • Spil med omtanke • StopSpillet.dk • Rofus.nu
SAMLEDE BEDØMMELSE
Dansk produkt
7
Spiludbud
8
Hjemmeside
9
Live betting
9
Apps
9