Marathonbet

Marathonbet byder på knivskarpe odds
• Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder • Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS • Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Introduktion til Marathonbet

Marathonbet er en relativt ny spiludbyder på det danske marked. Mens man i flere år har opereret på den internationale scene, er det først fra ultimo 2021, at danske spillefugle har kunne spille hos spiludbyderen med de skyhøje odds. Skyhøje odds siger du? Jamen det siger alle spiludbyderne vel, gør de ikke? Jo, det gør de, men Marathonbet gør noget ved snakken, og tilbyder på visse markeder urimeligt høje odds. På en lang række markeder kører spiludbyderen 0%-margin konceptet, hvilket betyder, at de ikke tjener penge på disse spil.

Spiludbyderen har rødder i den østlige del af Europa, og produktet er således også markant anderledes end det du er vant til fra f.eks. en skandinavisk Kambi-sportsbook. Det visuelle udtryk og specielt oddsene er helt og aldeles anderledes, og derfor er Marathonbet et spændende bekendtskab. Hvis du er på udkig efter høje odds bør du tjekke Marathonbet ud, for på 0%-margin markederne er der odds så høje, at du ikke finder dem bedre andetsteds.

Du er måske stødt på spiludbyderens mange partnerskaber i mediebilledet. Marathonbet har f.eks. været betting partner hos nogle Premier League-klubber (Manchester City, Manchester United, West Ham, Liverpool og flere andre), og i Spanien har de også sponsorater med op til flere La Liga-klubber (Sevilla og Girona FC). Det er måske blot et spørgsmål om tid, før ambitiøse Marathonbet pryder en Superliga-jersey?

Vi går i denne anmeldelse i dybden med en noget atypisk spiludbyder – på godt og ondt. For ja, som alle spiludbydere præsterer de både bedre og mindre godt på nogle parametre. Marathonbet er kommet for at blive på det danske marked, så tjek spiludbyderen ud – for de har virkeligt høje odds på programmet!

Langt fra en standard spiludbyder

Som omtalt i introduktionen, kan du se frem til en ganske anderledes spiludbyder, når du giver dig i kast med Marathonbet. Om det er de østeuropæiske rødder der spiller ind, eller om det er fordi man udelukkende har benhård fokus på høje odds, det vides ikke. Faktum er, at Marathonbet er markant anderledes fra det du er vant til som dansk spiller.

Produktet er ikke som sådan henvendt / skræddersyet til danske spillere. Du skal derfor ikke forvente en dansk hygge-nygge spiludbyder med fokus på danske odds, kampagner målrettet danske spillere og et dansk udtryk i det hele taget. Produktet er internationalt med de fordele og ulemper, der nu er ved et meget strømlinet produkt.

Udvalget af odds er også henvendt til et internationalt publikum, så forvent ikke special-odds som f.eks. på Folketingsvalget, Melodi Grand Prix, X-Factor osv. Der er nu alligevel en vis dybde i udvalget af danske odds. Du kan bl.a. spille på dansk fodbold helt ned til Danmarksserien, Reserveholdsligaen og nogle rækker indenfor kvindefodbold. Dermed er spiludbyderen faktisk ret godt med på sportsfronten – men special-odds finder du ikke her.

Stort udvalg af odds – og masser af 0%-margin odds

Spiludbyderens helt store trækplaster er de attraktive 0%-margin markeder. På udvalgte markeder – og det er faktisk ret mange – finder du odds uden margin. Det betyder, at spiludbyderen teoretisk ikke tjener noget på disse markeder. Når der ingen margin er, kan du som spiller oftest hente ret høje odds, da der jo ikke skal være 5-8-10% til spiludbyderen.

Marathonbet flotter sig virkeligt med de attraktive 0%-margin-markeder. Der er ikke tale om en obskur kamp i den tjekkiske 2. division, men derimod kampe fra de helt store rækker. Vi snakker Champions League, Europa League, Premier League, Serie A, La Liga, Bundesligaen, Ligue 1 og sågar den hjemlige Superliga. Oddsene finder du næppe bedre hos de andre spiludbydere på det danske marked, og heller ikke hos mægtige Betfair kan du være sikker på at finde højere odds.

Du kan også drage nytte af 0%-margin-konceptet på andre sportsgrene end fodbold. Der er også ganske ofte margin-fri odds på de amerikanske sportsgrene NHL, NBA, NFL og MLB. Selv på esport finder du markeder med 0%-margin, og det er imponerende, at spiludbyderen også tør udbyde disse odds på relativt snævre markeder.

Vær bevidst om, at det ikke er alle kampe fra førnævnte ligaer, som der er 0%-margin odds på. Det er udvalgte kampe, men udvalget er til gengæld ganske stort og kampene er fra øverste hylde. På en normal uge er der typisk én kamp fra alle ovenstående ligaer, som du kan spille på uden margin. “Huset vinder altid”, men det er bestemt ikke sikkert på disse markeder. Ét er at spiludbyderen ikke får en “balanced book”, noget andet er, at disse markeder er svære at tjene penge på. Det skal dog med til historien, at spillene “kun” er kamp-odds – altså 1X2 – og pre-match, så det er langt fra alle spil på disse kampe, som bliver udbudt som “zero margin”. Så mon ikke Marathonbet alligevel ender med at tjene penge på disse kampe?

Simpel hjemmeside som ikke vinder designpriser

Marathonbet excellerer ikke indenfor design, og hjemmesiden er desværre ikke tidssvarende. Det er sikkert helt med overlæg, at den er holdt utroligt simpel med fokus på enkelthed, men vi har stadig vores tvivl om bevæggrundene bag den noget gammeldags hjemmeside. Måske er vi bare forvænte med lækre hjemmesider fra de skandinaviske spiludbydere? Uanset, vil hjemmesiden skille vandene. Nogle vil synes at den er drønkedelig. Andre vil bare have sat væddemålene så hurtigt og nemt som muligt.

Målgruppen for hjemmesiden er klart de erfarne og måske også prisbevidste kunder, og denne tilgang bakkes op af flere lækre funktioner. F.eks. er der blinkende markører, der lyser op når et odds justeres op eller ned. Den lille grønne pil viser når oddset er stigende, og den røde naturligvis når det er faldene. Lækker lille feature!

Du kan også drage nytte af “Cash-out”- og “Redigér Væddemål”-funktionerne, som er Marathonbets forsøg på at spice spiloplevelse op. Specielt Redigér Væddemål-funktionen er en tand mere avanceret end det vi er vant til at se, så tjek lige op på mekanismerne før du skal bruge funktionen under live betting.

Spiludbyderen har valgt at implementere statistik på hjemmesiden, men den er nu lettere sparsommelig. Der er ikke rigtigt noget at hente, hvis man er statistiknørd. Det er begrænset hvad man får ud af at vide, hvordan de to hold har præsteret i de seneste fem kampe. Til gengæld er “live statistikken” ganske fin. Her kan du holde dig opdateret med kampens udvikling via et hav af informationer og tal.

Overordnet set tager spiludbyderen godt imod spillerne med en del hjælpfuld indhold. Du finder bl.a. en betting-ordbog, en blog med forklarende artikler og sågar spilforslag. Bloggen skal du tjekke ud, hvis der er noget som du er i tvivl om. Den er ganske godkendt, og opdateres ofte med indhold på dansk.

Marathonbet app – spil med på mobilen

Marathonbet er naturligvis på banen med en app til mobilen. Du kan vælge at spille via iOS (iPhone) eller Android (stort set alle andre mobiler). Hvor hjemmesiden er lidt speciel, kan du også se frem til en app med et lidt anderledes udtryk. Den fungerer dog rigtigt fint, og det spøjse design fra hjemmesiden er på mange måder ikke specielt dominerende.

Igen skinner det tydeligt igennem, at spiludbyderen jagter en helt speciel målgruppe. App’en er “stripped” ned til et absolut minimum rent grafisk, og du støder ikke på nogen grafiske elementer med mindre du finder vej til kampagnesiderne. Selv forsiden er blevet sparet væk, så du ryger ind i strømmen af kampe som er tilgængelige i live betting.

Vi savner klart, at de mange odds er sorteret mere logisk – specielt i live betting-menuen. F.eks. er det første du møder en række kampe uden nogen som helst interesse fra danske spillere. Du er næppe på udkig efter odds fra den bedste række i Algeriet eller pokalturneringen i Bosnien-Hercegovina? Når du har browset lidt rundt i app’en, lærer du at finde de kampe du er på udkig efter, men helt intuitivt er designet nok ikke.

Du kan indbetale via bl.a. Apple Pay, og det vækker naturligvis altid glæde, når spiludbyderne optimerer betalings- og tilmeldings-flowet. Vi øffer lidt over, at MobilePay endnu ikke er på listen, men mon ikke de snart bliver tilføjet?

Masser af live betting – live streaming venter vi på

Størstedelen af alle væddemål sættes i dag live – altså mens kampene eller begivenhederne pågår. Derfor er det ikke overraskende, at Marathonbet prioriterer live betting. Både på mobil og hjemmeside er live betting-sektionen det første du ryger ind i, og således kan du ikke undgå at støde på de mange live odds.

Udvalget af live odds er kæmpestort, og selv på mindre rækker som f.eks. den danske Superliga finder du hundredvis af forskellige odds. Ja, du finder ofte over 300 forskellige live odds på en typisk kamp fra den bedste hjemlige række. På Champions League er det næsten overvældende hvor mange odds der er tilgængelige. Ud af mere end 600 pre-match odds på en Champions League-kamp bliver størstedelen af disse også tilbudt live. Det er ganske forrygende!

Den store fokus på live betting understreges af, at ét af spiludbyderens velkomsttilbud (500 kr. velkomstbonus) kun kan spilles fri via live betting. Overordnet set er spiludbyderen derfor et naturligt valg, hvis du sætter pris på et lækkert live betting-produkt.

Begrænset udvalg af kampagner hos Marathonbet

Hvis du er på udkig efter en spiludbyder med masser af kampagner, er der gode og dårlige nyheder. De gode er, at kampagner bliver prioriteret, og der er hele tiden en række tilbud, som du kan tage del i. De dårlige nyheder er, at værdien i diverse tilbud er til at overse – eksemplificeret ved bl.a. velkomsttilbuddet om et 1.000 kr. freebet. Gennemspilskravene er ganske uattraktive, og man føler næsten, at det er spild af tid at læse kampagnens alenlange regler og vilkår.

Marathonbet byder på to velkomstbonusser – henholdsvis en klassisk odds bonus, og så et tilbud om et freebet. Sidstnævnte har vi allerede harceleret over, så det vil vi undlade. Vi er også stødt på ACCA-forsikring, hvor du kan få lidt forsikring, hvis blot én af kampene vælger.

0%-margin konceptet er klart spiludbyderens helt store trækplaster. Det er her du som spiller får reel værdi. De andre tilbud er nærmest mere til for blot at være til, og vi har i hvert fald ikke oplevet at de har forbedret spiloplevelsen. Tidligere var der et loyalitetsprogram, men det ser ud til at være blevet taget ned.

Lækkerier fra Marathonbet

Hvis vi skal vælge et område hvor Marathonbet excellerer indenfor, må det være 0%-margin-konceptet. Det er spiludbyderens helt store trækplaster, og noget som ingen anden spiludbyder kan konkurrere med. En 0%-margin garanterer dig ikke det højeste odds på lige netop det udfald du er på udkig efter, men den teoretiske tilbagebetaling er jo som bekendt så høj som den kan være. Dermed vil du over tid – hvis du konsekvent udnytter disse markeder – stå langt stærkere i kampen imod spiludbyderen. De allerbedste sportsbettere har en tilbagebetalingsprocent på blot 102-103%, så du kan nok forestille dig hvor “game changing” det er, at kunne spille på 0%-margin markeder contra 92-95% som man ellers ser.

Det vil være synd at sige, at Marathonbet revolutionerer markedet. De har bestemt sin berettigelse pga. de høje odds, og vi hører også, at de modtager ret store indsatser. Ergo, kan det være et godt valg for seriøse og prisbevidste kunder, men for alle os andre er de blot en ny og anderledes spiludbyder.

Samlet vurdering af Marathonbet

Spiludbyderen Marathonbet er kommet ind på det danske spilmarked for at blive. Hvis du har lyst til at prøve noget andet end de utallige versioneringer af Kambi-platformen, er Marathonbet et ganske fint alternativ.

Hvis du kan se bort fra en skrabet hjemmeside, en række cirkus-oversættelser og nogle jævnt triste kampagner, er der helt sikkert noget at hente hos den relativt nye dreng i klassen. Oddsene er i den høje ende, og specielt værdijægerne kan finde god værdi i oddsene. 0%-margin-konceptet er et flot tiltag, som vi ikke ser hos konkurrenterne. Der er desuden odds på op til flere markeder, som du ikke finder hos de andre spiludbydere, så på mange måder er Marathonbet anderledes – på godt og ondt. Seriøse spillere bør overveje, at tilføje Marathonbet til porteføljen.

• Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder • Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS • Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
SAMLEDE BEDØMMELSE
Hvor dansk er produktet
6
Udbud af odds
8
Hjemmeside
7
Live betting
8
App til mobilen
8
marathonbetMarathonbet henvender sig til det prisbevidste publikum. Den internationale spiludbyder gør ikke en stor dyd ud af at gøre produktet specielt dansk, men til gengæld kan du opleve en velsmurt maskine. Oddsene er ganske konkurrencedygtige, og specielt 0%-margin markederne fanger vores opmærksomhed. Vær bevidst om at hjemmesiden er mere funktionel end den er lækker. Hvis du har mod på en lidt anderledes spiludbyder er Marathonbet et frisk bud.