MitSpil-app’en skal hjælpe med at holde styr på pengespil

MitSpil er navnet på den nye app fra Spillemyndigheden

MitSpil er navnet på en ny app fra Spillemyndigheden, som hermed forsøger nye veje i kampen mod uhensigtsmæssig spil og ludomani. Håbet er, at den nye spil-tracker vil føre til at spillerne bliver mere bevidste om gevinster og tab, og dermed også hvis man er på vej ud på et sidespor.

OPDATERING 2020: MitSpil-appen er lukket ned pga. manglende opbakning.

MitSpil – Spillemyndighedens nye spil-tracker

Første version af MitSpil-app’en udkom faktisk allerede i 2016, og nu er der en ny og forbedret version tilgængelig. Den første version var mere en slags “test-dig-selv” app, mens den nye og forbedrede app indeholder en spil-tracker. Spil-trackeren gør, at du som spiller kan holde styr på dine spil, og dermed også rette fokus på uhensigtsmæssig spil.

Man kan ved hjælp af få klik opdatere hvad man har spillet på, om man har vundet eller tabt og på den måde har man hele tiden et nemt overblik over sit ”spilleregnskab”. Det er dig som bruger, der taster de forskellige oplysninger ind, mens appen regner ud, hvor mange penge, man har spillet for – akkurat som et Excel-ark i lommeformat. Har man glemt at opdatere et resultat, f.eks. om man har vundet eller tabt på en fodboldkamp, får man en venlig påmindelse fra app’en i form af en push-besked. Dermed kan man ikke springe over hvor gærdet er lavest.

Vi har fået udviklet denne app, fordi vi som myndighed har et ansvar for, at spil om penge foregår på en fair måde. Vi skal altid sørge for at beskytte særligt sårbare spillere mod at havne i en situation, hvor de ikke længere har kontrol over deres spil, og her kan MitSpil være et godt værktøj. App’en er lettilgængelig og brugervenlig, så jeg håber, at mange vil finde den værdifuld” fortæller Birgitte Sand, direktør i Spillemyndigheden i en pressemeddelelse.

Direktøren for Spillemyndigheden fortæller derudover, at app’en er velvalgt som medie fordi, at mange sportsvæddemål sættes via en mobil enhed, og derfor er en app oplagt når man sætter sine spil. Også Centerleder & Initiativtager til ludomanibehandling i Danmark, Michael Jørsel hilser den nye app velkommen:

Vi ser flere og flere unge med spilproblemer hos Center for Ludomani. Derfor hilser vi alle nye initiativer velkommen, der klæder de unge bedre på til at holde styr på deres spilforbrug. MitSpil kan give et tiltrængt overblik over ens forbrug – både hvad angår tid og penge. Det er fantastisk, hvis MitSpil-appen vil blive den enkelte forbrugers wake- up call, inden spillet begynder at løbe løbsk, og dermed støtte den enkelte til en mere afbalanceret spiladfærd, hvor plusser og minusser går i vater” fortæller Michael Bay Jørsel.

MitSpil-app’en inkluderer desværre ikke bonusser og freebets i regnskabet, så den kan ikke benyttes som en 100% korrekt indikator for ens samlede spilregnskab. Man kan kun håbe, at bonus-delen vil være med i den næste opdatering, da bonusser er en stor del af spillernes spilaktivitet.

Den nye version af MitSpil følges op af to TV-reklamer og online markedsføring, især på sociale medier. Derudover tilbyder Spillemyndigheden gratis oplysningsbesøg på ungdomsuddannelser, hvor eleverne kan få et indblik i reglerne for pengespil i Danmark og hvad de skal være opmærksomme på.

Den gratis app kan hentes i App Store og Google Play.

Sådan ser MitSpil-app’en ud

Vi har endnu ikke haft tid til at teste den nye MitSpil-app fra Spillemyndigheden. En anmeldelse følger snarest.

Husk også at vi naturligvis også kun samarbejder med selskaber med en licens udstedt af spillemyndigheden under SKAT.

Spot for MitSpil-app’en