Søndag står den på topkamp i Premier League, når Manchester United tager imod Tottenham hjemme på Old Trafford. Sammen med eksperterne lader vi op til kampen med en lille optakt og spilforslag.
Manchester United har haft en skuffende første sæson under Louis van Gaal, og de røde djævle har efterhånden kun Premier League at koncentrere sig om. I sidste uge blev holdet skuffende ekspederet ud af FA Cuppen af Arsenal, så nu er al fokus på at skaffe Champions League-billetterne i hus. Det kan vise sig at blive ganske svært, da holdet absolut ikke viser overbevisende spil eller resultater. Holdet har på papiret et af de klart bedste mandskaber i ligaen, men bl.a. har sidste sommers dyre indkøb ikke vist sig fra sin bedste side. Den tidligere Real Madrid-dribler Di Maria er en skygge af sig selv, og bomberen Falcao har også skuffet under sit lejeophold. Det betyder, at oppe i front har manager van Gaal stadig været mere og mere afhængig af to rutinerede spillere i form af Van Persie og Rooney. De gamle travere har heller ikke performet specielt godt, så offensiven har haltet stort i snart en del måneder.
Tottenham har til gengæld haft en ganske fin sæson, og det skyldes ikke mindst trekløveret Hugo Lloris, Christian Eriksen og skarpskytten Harry Kane. Disse tre spillere har gang på gang reddet Tottenham i kampe som de måske ikke nødvendigvis har fortjent point i, og London-klubben ligger inden dagens opgør på en ganske godkendt sjetteplads. Mauricio Pochettino ser dermed ud til at have fået det maksimale ud af en trup, som bestemt har sine begrænsninger, hvis vi sammenligner dem med top 4. Kvalifikation til Champions League er også udeholdets helt store mål for denne sæson, men det ser også svært ud.
Til dagens topkamp i Premier League må Van Gaal undvære Di Maria og Jonny Evans som begge har karantæne. Derudover er Marcos Rojo tvivlsom, mens Van Persie stadig er skadet. Spurs kan tage til Manchester med alle mand klar.
Tottenhams defensiv er bestemt ikke noget at prale af, og holdet lukker pænt mange mål ind i hele sæsonen. Ser man bort fra målmand De Gea hos dagens modstander, så har de røde djævle også virket ret shaky nede i forsvaret. Holdet har ikke lukket specielt mange mål ind, men det har ikke virket overbevisende. Det er to af Premier Leagues bedste målmænd der i dag står overfor hinanden, mens begge mandskaber døjer med lidt usikre forsvar. 54% af Uniteds kampe i denne sæson er gået over 2.5 mål, mens tallet er 76% for Tottenham. Eksperterne fra Unibet er da også ude med et spil på at der bliver scoret op til flere mål.
Manchester United-Tottenham analyse
Manchester United-Tottenham spilforslag
Manchester United-Tottenham – spiltip fra Brian Laudrup
Brian Laudrup: “En direkte duel om en CL-plads og første kamp i et rigtig hårdt program for United, hvor de skal møde mange af topholdene. De var ikke gode, da de tabte til Arsenal i FA Cuppen og har nu oven i købet Di Maria i karantæne og Louis van Gaal har degraderet Falcao til U21-holdet. Så der skal ske noget ekstraordinært, hvis De Røde Djævle skal få oprejsning mod en modstander, de traditionelt har haft krammet på. Men lige nu tæller historikken ikke ret meget og jeg forventer at det bliver en langt mere åben kamp, end vi har været vante ved. Især fordi Tottenham har fået deres pokalfiasko på afstand og ikke længere skal bruge kræfter i Europa League. Derfor kan de satse fuldt på ligaen og derfor tror jeg vi vil se et Tottenham-hold gå på banen med meget højere selvtillid end ellers. Det kan godt være, at David de Gea har været den bedste mand for United i denne sæson – og hans kollega Hugo Lloris også er en sikker skanse hos Spurs. Men det dækker bare over, at begge keepere har storspillet i denne sæson, for vi har at gøre med to forsvar, der har givet rigtig mange mål væk i denne sæson. Og det kommer også til at ske på Old Trafford.” Spilforslag: Over 2,5 mål – 1.78
Forventede startopstillinger
Manchester United: De Gea, Shaw, Smalling, Jones, da Silva, Carrick, Januzaj, Fellaini, Young, Wilson og Rooney.
Tottenham: Lloris, Walker, Dier, Vertonghen, Rose, Bentaleb, Mason, Eriksen, Chadli, Townsend og Kane.
Vi støtter op om eksperternes vurderinger om op til flere mål. Vi spiller over 2.5 mål i topopgøret på Old Trafford.
Manchester United-Tottenham spilles søndag d. 15. marts kl. 17.00 og vises direkte på TV3 Sport 2.
Læs vores anmeldelse af Unibet
Læs om Unibets velkomstbonus på 1.000 kr.
Bliv kunde og få gratis spil på mobilen
Opret konto hos Unibet og oplev markedets største udvalg af tilbud