Liga: Premier League
Kamp: Chelsea-Manchester United
Kampstart: Søndag d. 7. februar kl. 17.00
Spilforslag: Under 2.5 mål
Odds: 1.62 hos Unibet
TV: TV3 Sport 2
Søndag eftermiddag spilles der prestigeopgør på Stamford Bridge, når Chelsea tager imod Manchester United. Det er et opgør mellem to hold som har skuffet gevaldigt i denne sæson, og vi forventer en hård og lige kamp på “Broen”. Det er også to hold, som har problemer med at finde netmaskerne, så vi tror på et forholdsvis målfattigt opgør og spiller derfor under 2.5 mål til odds 1.62 hos Unibet.
Chelsea er ubesejrede i ti kampe, og det i sig selv burde jo række til en topplacering. Det er dog ikke tilfældet for London-klubben, som spiller alt for mange kampe uafgjort. Spillemæssigt går det bedre under Guus hiddink end det gjorde under forgængeren Jose Mourinho, men pointmæssigt er der ikke den store forskel til trods for den ubesejrede stime. Chelsea roder rundt på en 13.-plads, og det kan hverken Abramovich eller klubbens fans være tilfredse med. Søndag venter en kamp imod endnu en sovende gigant. Kampen er rent faktisk et opgør mellem rækkens nummer 5 og 13, så det i sig selv skaber en helt ny situation. Det er længe siden, at to klubber fra The Big Four har ligget så dårligt i tabellen samtidig.
Manchester United ligger muligvis kun en håndfuld point efter klubber som Arsenal og Tottenham i kampen om medaljer, men ingen tror helt på at Van Gaal & co. kan gå hele vejen. Der har simpelthen været for mange ujævne præstationer undervejs, og specielt hjemme på Old Trafford har holdet skuffet offensivt. Anfører Rooney har fået lidt gang i scoringen igen på det seneste, men ellers er det en gang tam offensiv som De Røde Djævle byder på for tiden. Unge Martial er et stort talent, men det virker som om at denne sæson er en postgang for tidlig ift. et endeligt gennembrud.
Chelsea har også haft svært ved at score i denne sæson, og det skyldes ikke mindst at Eden Hazard har været en skygge af sig selv. Den kontroversielle Diego Costa trækker overskrifter for alt andet end målscoringerne, så hjemmeholdet har sine problemer foran modstandernes mål. Måske er midtbane-esset Oscar den Chelsea-spiller, som har mest krudt i støvlerne for tiden. Guus Hiddink kan til søndagens kamp måske trække en offensiv kanin op af hatten i form af den tidligere Milan-angriber Pato. Brasilianeren var ikke i tilstrækkelig form til at spille i midtugens skuffende 0-0 i Watford, men søndag er der gode chancer for at se ham i aktion.
Deltag i stor Super Bowl-konkurrence om masser af præmier
United har stadig et hav af spillere på skadeslisten. Bastian Schweinsteiger, Phil Jones, Ashley Young, Marcos Rojo, Antonio Valencia og Luke Shaw er alle ude, mens Darmian er tilbage. Italieneren var med i midtugen imod Stoke, og han ser ud til at beholde sin plads imod Chelsea. Hjemmeholdet har ingen nye afbud eller skader, så Hiddink kan stille med idealopstillingen.
De to hold spillede 0-0 sidst de mødtes – det var naturligvis på Old Trafford. Det var så sent som d. 28. december, og vi forventer igen en intens kamp mellem to hold der begge kan leve med en pointdeling. Seks ud af de seneste syv indbydes opgør er gået under 2.5 mål. De to hold stiller begge op i en relativ kompakt 4-5-1 opstilling, og med hele 10 mand på midtbanen søndag eftermiddag ser vi en intens og målfattig dyst for os. Ingen af de to hollandske managers er kendt for at ville spille champagnefodbold, og med kampens vigtighed in mente, så er der en pæn risiko for at kampen bliver ganske taktisk.
Chelsea – mulig startopstilling
Courtois, Azpilicueta, Terry, Zouma, Ivanovic, Matic, Fabregas, Willian, Eden Hazard, Oscar og Diego Costa.
Manchester United – mulig startopstilling
De Gea, Darmian, Borthwick-Jackson, Blind, Chris Smalling, Carrick, Schneiderlin, Lingaard, Juan Mata, Martial og Wayne Rooney.
Chelsea-Manchester United – odds fra Unibet
Spilforslag fra Unibet-eksperterne
Unibets faste ekspertpanel – Mikkel Bischoff, Per Marxen og Anders Sigdal – kloger sig i ovenstående videooptakt på storkampen på Stamford Bridge. Det viser sig, at de tre eksperter faktisk er rørerende enige med os: Det bliver en målfattig kamp.
Chelsea-Manchester United spilles søndag d. 7. februar kl. 17.00. Kampen kan du se direkte på Viasat-kanalen TV3 Sport 2. Du kan naturligvis spille live på kampen hos spiludbyderen Unibet – læs mere om livebetting her. Hvis du ikke har prøvet at spille hos Unibet via din mobil, så har spiludbyderen et rigtigt godt tilbud. Spil for 100 kr. risikofrit første gang du spiller via en mobil enhed. Læs mere om tilbuddet her.
(Artikelfoto: Ronnie Macdonald / Flickr)
Spil på storkampen på Stamford Bridge mellem Chelsea og United