Spilforslag til Super Cup

chelsea bayern supercup

Fredag aften spilles den årligt tilbagevendende Super Cup-finale, og i år står kampen mellem Champions League-mestrene Bayern München og Europa League-vinderne Chelsea. Kampen spilles som altid på neutral bane, men i år er det dog ikke i Monaco at kampen skal spilles. I stedet er kampen flyttet til Eden Arena i Prag.

FC Bayern har lagt ud i vanlig overbevisende stil, og de første kampe i Bundesligaen har vist, at man er på vej imod noget stort. Det uafgjorte resultat i Freiburg i tirsdags viste dog også, at man ikke bare sådan skifter otte stamspillere ud, og forventer en sejr på en svær udebane i Bundesligaen. Der er ingen tvivl om, at Bayern burde have vundet den kamp stort, men de ser ud til ikke at have så stor slagkraft oppe foran, hvor der ingen åbenlyse alternativer er til Mandzukic. Pizarro er simpelthen ikke god nok til at være andenviolin for et forsvarende Champions League-mesterhold. Bayern og træner Pep prioriterer kampen i Prag rigtigt højt, hvilket vi så imod Freiburg. Næsten et helt hold blev sparet, og der er ingen tvivl om, at den nye træner gerne vil tage lidt af presset af med en europæisk triumf. Specielt fordi det er den evige rival Mourinho, der står i spidsen for modstanderholdet. Bayern kan stille op i næsten stærkeste opstilling. Thiago og Badstuber er definitivt ude, mens der er lidt tvivl om Schweinsteiger. Han forventes dog med.

Chelsea er som modstanderholdet fra München også kommet planmæssigt fra land. To hjemmesejre over henholdsvis Hull og Aston Villa, og så et flot point på Old Trafford er bestemt godkendt. Det kan allerede ses, at Mourinho er i spidsen for holdet. Det er bestemt ikke champagne-fodbold der bliver disket op med, og angriberne Torres/Ba/Schürrle ser ikke ud til at være garanter for mål. Af samme årsag er Eto’o i dag blevet hentet, men han spiller ikke imod Bayern. Chelsea må stille op uden David Luiz, men kan ellers mønstre bedste mandskab.

Bayerns angreb er ikke helt oppe i omdrejninger, og siden åbningskampen i Bundesligaen imod Mönchengladbach, har man haft svært ved at vise samme form for angrebsfodbold, som sidste sæson tryllebandt os alle. Et Chelsea-hold under Mourinho lugter heller ikke af mange mål pt, og da begge hold som bekendt er på udebane, så sætter vi vores penge på at det bliver en taktisk og målfattig affære. Spilforslag: Vi spiller under 2.5 mål til odds 2.24 hos Betfair.

Kampen spilles kl. 20.45 og kan ses direkte på TV3+