Liga: Venskabskamp
Kamp: Frankrig-Danmark
Kampstart: Søndag d. 29. marts kl. 20.45
Spilforslag: 1-tal
Odds: 1.55 hos Danske Spil
TV: Kanal 5
Søndag aften skal de danske drenge en tur til St. Etienne for at møde de kommende EM-værter fra Frankrig. Vi tror desværre, at de franske værter tager sejren i en lettere ligegyldig landskamp.
Frankrig skal være værter for EM-slutrunden i 2016, og Les Bleus derfor ikke med i kvalifikationen. Tiden op til slutrunden bruges bl.a. med en række lettere ligegyldige venskabskampe imod modstandere af blandet kvalitet. I torsdags tabte holdet 1-3 til verdensstjernerne fra Brasilien, og kritikken har været heftig i den franske boulevardpresse. Selv om det blot var en ligegyldig træningskamp, så er det ikke velset på de kanter at tabe så eftertrykkeligt på hjemmebane. Holdet under Didier Deschamps har ellers gjort det ganske godt siden VM-slutrunden i Brasilien sidste år. Sejre over bl.a. Spanien, Portugal og Sverige vidner om at holdet har kvalitet, og på papiret er det da også et skræmmende godt hold.
Danmark vandt i onsdags 3-2 over USA i en kamp, som ikke vil blive husket for meget andet end Lord Bendtners hattrick. Kampen var et bevis på at ligegyldige venskabskampe har det med at være et stort antiklimaks – specielt i en tid hvor den står på nervepirrende kampe i de nationale ligaer og Champions League. Danmark viste i kampen mod Klinsmanns tropper tegn på en særdeles usikker defensiv, og træner Morten Olsen har da også bebudet flere ændringer til kampen i St. Etienne. At Danmark vandt kampen var vel mere held end forstand, og vi tror ikke at den sløje indsats ændrer sig markant i søndagens kamp.
Der er stor usikkerhed om hvilke 11 spillere Didier Deschamps sender på banen fra start imod Danmark. Der går rygter om, at vi vil se en fransk andenkæde, men selv andenkæden er ganske habil. Giroud, Koscielny og Zouma er bare tre af “reserverne” fra onsdagens kamp som byder sig til ift. en startopstilling. To af de største stjerner – Ribery og Pogba – er ikke med søndag.
Morten Olsen har brugt meget af ugen på at kritisere træningsforholdene i Frankrig, og fokus har dermed været mere på optakten end selve kampen. Det ser ud til at landstræneren skifter Stephan Andersen ud med Kasper Schmeichel i målet, og også Lasse Schöne, Kian Hansen og Lars Jacobsen er i spil til at indtage en startplads. Lord Bendtner ventes at få genvalg på toppen. Tror du på at Bendtner kan score imod Frankrig kan du få odds 8.
Det er ikke altid at venskabskampe er lige nemme at forudsige, men vi tror dog fuldt og fast på fransk hjemmesejr i dette opgør. Den franske trup er under kritik efter nederlaget til Brasilien, og en sejr over upåagtede Danmark er et krav. Selv med op til flere ændringer i startopstillingen vil Les Bleus kunne stille med et slagkraftigt hold. Danmark kan sagtens leve med et spinkelt nederlag, og indsatsen i onsdags vidner da heller ikke om et dansk hold i topform. Vi forventer en del udskiftninger i 2. halvleg, og det vil alt andet lige betyde endnu større forskel på de to hold. Den danske bænk er milevidt fra den franske, og en sen afgørelse på kampen er da heller ikke utænkelig.
Oddsene på denne kamp er gået op og ned de seneste par dage i takt med bulletinerne om hvor seriøst de to hold vil tage kampen. Vi spiller fransk hjemmesejr til odds 1.55 hos Danske Spil. Det tidligere statsmonopol er noget så sjældent som markedsleder rent odds-mæssigt, og det belønner vi med at gå efter hjemmesejren.
Se hvordan de tre Unibet-eksperter Mikkel Bischoff, Per Marxen og Anders Sigdal vurderer landskampen i ovenstående video-optakter.
Læs hvordan Brian Laudrup ser venskabskampen mellem de franske EM-værter og Danmark.
Frankrig-Danmark spilles søndag d. 29. marts kl. 20.45 og vises direkte på Kanal 5.
Besøg Oddset / Danske Spil og spil på Frankrig-Danmark