• Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder • Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS • Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk |
VM i fodbold i Brasilien begynder d. 13. juni, og de fleste oddsfans er allerede begyndt at tælle ned til årets helt store sports- og spille-begivenhed. VM-slutrunden kommer til at byde på masser af underholdning og tusindvis af forskellige væddemål, og som altid gælder det om at bevare overblikket. Vi har samlet 10 gode råd, som vi mener at man som udgangspunkt bør være opmærksom på, hvis slutrunden i samba-hjemlandet ikke blot skal være underholdende men også profitabel.
1 – Spil ikke vinder-odds før turneringen er i gang
Det er fristende at spille på sine favoritter til at vinde VM-titlen allerede før turneringens start. Men det er der ikke rigtig nogen grund til, hvis ikke begrundelsen udelukkende er, at få lidt ekstra underholdning. For det første, så er der ret beset ikke nogen værdi i at spille på nogen af holdene på nuværende tidspunkt. Alt er transparent, alle kender alle informationer, og oddsene er dannet af et marked som ved ALT. Du kender sandsynligvis ikke selv til noget som oddssætterne ikke ved, og dermed har du svært ved at opnå en fordel, som man nemmere kan opnå på et andet og mindre profileret marked. For det det andet, så er det risikabelt og en anelse useriøst at spille på holdene før trupperne endelig ligger fast. Der kan nå at ske en masse i mellemtiden, og en skade til profiler som Messi, Ronaldo eller Rooney kan have store konsekvenser for deres respektive hold. Vent evt. til første runde er overstået, og du vil have et meget bedre overblik over holdene og de enkelte spillere.
2 – Pas på topscorer-væddemålet
Topscorer-væddemålet er traditionelt meget populært, men der flere grunde til at man bør springe dette marked over. At finde en VM-topscorer er ikke overraskende ganske svært, og seriøse gamblere placerer derfor dette væddemål i underholdningskategorien. Det giver lidt sig selv, at man er ude på dybt vand, fordi der er så mange forskellige faktorer at tage hensyn til. Det er i hvert fald meget svært, at argumentere for en evt. værdi og berettigelsen af et odds med så mange eksterne faktorer. Er spilleren i topform? Er holdet med til det sidste? (et hold der når semifinalen spiller syv kampe, mens et hold der ikke går videre fra gruppespillet kun spiller tre). Vil træneren spare spilleren? Hvem skyder straffe? Hvordan ser det ud ift. alle de andre spillere? Så mange spørgsmål gør det groft sagt til ren og skær tilfældigheder, hvem der vinder. I Sydafrika i 2010 var det f.eks. den hollandske midtbanespiller Wesley Sneijder, der blev delt topscorer til odds 150 – hvem havde set den komme? Vi husker også både Oleg Salenko, Davor Suker og Toto Schillaci som overraskende topscorere i deres respektive slutrunder. Spiludbyderne er dog ret begejstrede for netop dette væddemål, og det er der ikke noget at sige til. Væddemålet er meget nemt at markedsføre med en masse højt profilerede angrebsstjerner, og oddsene er gigantisk store i forhold til f.eks. kampodds. Spiller man på en outsider kan man snildt hente både odds 50 og 100 på spilleren, og derfor må enhver seriøs gambler betragte dette væddemål som ren underholdning. Mange spiludbydere opererer desuden med reglen om, at hvis spilleren ikke udtages til VM, så er spillet tabt. Hvis du alligevel er på udkig efter et underholdningsvæddemål i den lette genre, så vent i det mindste til du kender holdenes sammensætning.
3 – Vær opmærksom på de store klimaforskelle i Brasilien
Brasilien er et kæmpestort land, og de forskellige værtsbyer er spredt ud over et land, der favner flere kvadratkilometer end en dansker overhovedet kan forestille sig. Landet er mere end 4.000 km. fra syd til nord, og det giver sig selv, at det skaber en stor forskel på klimaet i de forskellige yderpoler. Det er vinter i Brasilien når VM-slutrunden løber af stablen, og det gør klimaet endnu mere svært at kalkulere med. Temperaturer og luftfugtigheden vil svinge meget, så tjek op på de lokale forhold før du sætter dit spil. Temperaturen vil være højest i den nordlige del af landet (grundet den korte distance til ækvator), mens man sydpå faktisk kan risikere at nærme sig minusgraderne. Luftfugtigheden vil formentlig være en fordel for nationer, som er vant til den – primært hold fra Sydamerika, Asien og Afrika. Europæerne kan få sig lidt af en slem overraskelse – hvem husker ikke Italien under sidste års Confederations Cup i netop Brasilien? Luftfugtigheden var ved at tage livet af de azurblå, og et lignende scenarie er ikke utænkelig under VM-slutrunden. I 15 af de hidtidige 19 slutrunder er vinderen et hold fra “hjemmekontinentet”, og alle syv slutrunder på de to amerikanske kontinenter er vundet af sydamerikanske hold. Disse statistikker gør i hvert fald ikke Brasilien og Argentinas favoritværdighed mindre.
4 – England bliver altid overvurderet
England har ikke vundet VM i fodbold siden 1966, men det betyder ikke at englænderne – og bookmakerne i særdeleshed – ikke overvurderer holdet slutrunde efter slutrunde. Størstedelen af de store bookmakere har hjemme i Storbritannien, og det har naturligvis en vis indflydelse på oddssætningen. Selskaberne modtager altid et hav af patriotiske spil på The Three Lions, og det har også betydning for oddset på verdensplan. Oddset på det engelske landshold bliver dermed holdt kunstigt nede fordi det britiske hjemmemarked håber og tror på det engelske landshold, og bookmakerne er også til en vis grad nødt til at “balancere bogen”. Der er formentlig også andre faktorer der gør, at England altid er notorisk overvurderet, og et godt bud kan være at Premier League er verdens stærkeste liga. Kritikere af det engelske landshold vil formentlig mene, at ligaens bedste spillere er udlændinge, og der er bestemt også noget om sagen i disse år. Vi tror heller ikke at England går hele vejen i år, så hold øje med oddsene på Roy Hodgsons tropper. Holdet vil blive hypet op på et plan, hvor de ikke hører til og det kan udnyttes.
5 – Slutrunder er overraskelsernes hjemmebane
Vi kender det godt alle sammen. Vi ser et stærkt hold være storfavoritter imod en underdog, som på papiret er chanceløse. Favoritten er oftest en af de store fodboldnationer, og underdogen er gerne et chanceløst afrikansk eller asiatisk hold. De fleste af os vil overvejende satse på, at prygelknaberne får en over nakken, men VM har historisk set altid leveret nogle kæmpe overraskelser – hvis man ser på de enkelte kampe. Hvem husker ikke Senegals sejr over Frankrig i 2002? Eller hvad med det sydkoreanske værtshold, der sendte Italien ud med en 2-1 sejr samme år? Roger Milla og de andre utæmmelige løvers sejr over Maradona og Argentina i 1990 var der heller ikke mange, der havde set komme. Der er utallige af eksempler på kæmpe overraskelser i VM-slutrunderne, og det er klart at man skal have det i baghovedet uanset hvor ulogisk det virker. Med 32 deltagende hold er der rigtig stor styrkeforskel på nogle af holdene, og der vil naturligvis altid være en række overraskelser – specielt i de indledende runder, hvor oddsene stadig favoriserer forhåndsfavoritterne relativt mere end senere i turneringen. Det kan derfor være en god idé, at vente med at hive muldvarpeskindet op indtil man har set holdene i aktion.
6 – En postgang for tidlig for Belgien
Det belgiske landshold er ganske enkelt skræmmende på papiret. Courtois, Kompany, Witsel, De Bruyne, Hazard og Lukaku er blot nogle af de mange profiler på et særdeles spændende belgisk hold. I VM-kvalifikationen var de helt forrygende, og gik ubesejret igennem i en gruppe med bl.a. Serbien og Kroatien. Der er ingen tvivl om, at det belgiske landshold går en spændende fremtid i møde, og VM i Brasilien kan give holdet et mindre gennembrud. Giver det så mening at sende sine spareskillinger efter Hazard og co? Det mener vi ikke. Holdets opsigtsvækkende resultater de seneste par år er allerede indregnet i oddsene, og der er som sådan ikke nogen modstandere eller bookmakere, der vil undervurdere Belgien. Bl.a. er holdet seedet i bedste seedningslag til denne slutrunde, så på papiret er der bestemt lagt mærke til holdet. Problemet for holdet bliver uden tvivl den manglende rutine. Holdet har som helhed ikke nogen erfaring med slutrunder, og belgierne har ikke deltaget i en slutrunde siden VM i 2002. Ser man på de mange superstjerner er der tale om meget unge spillere, og vi har svært ved at se et så ungt hold gå hele distancen imod flere af de velkendte slutrunde-hold. Belgien har heldigvis fået en rigtig god gruppe-lodtrækning, så mon ikke de nye superstjerner som minimum når mellemrunden.
7 – Tyskerne vinder altid – eller gør de?
Tyskerne vinder altid i sidste ende har Gary Lineker udtalt, og der er da også noget om sagen. Det tyske landshold er altid med fremme hvor det sker, og holdet ser i disse år også særdeles frygtindgydende ud. Holdet er bygget op omkring en stamme af verdensklassespillere fra europæiske topklubber, og mand for mand er det et af slutrundens allerbedste mandskaber. Som altid figurerer der en masse Bayern München- og Dortmund-spillere på holdet, og det plejer oftest at være en fordel, at spillerne kender hinanden. Lige netop i denne slutrunde kan det dog have en vis negativ indflydelse, at Bayern er sluttet sæsonen ganske forfærdeligt. De før så uovervindelige spillere fra Säbener Strasse blev i Champions League-semifinalen rykket rundt af Real Madrid, og der er ingen tvivl om, at fadæsen har sat sine dybe spor. Ikke blot for klubholdet FC Bayern, men tysk fodbold som helhed. De tyske medier spekulerer allerede nu i hvor stor indflydelse dette nederlag får på det tyske landshold, og vi er bestemt ikke uenige i, at det kan have en markant negativ indflydelse. Tiltroen til Die Nationalelf er faldet lidt, og oddset er steget tilsvarende siden den spanske rundbarbering.
8 – Udnyt de mange nye muligheder
Alle seriøse spillere foretager naturligvis en grundig research før væddemålene sættes, og forudsætningerne for at skaffe mest mulig info har aldrig været bedre. VM i Brasilien vil blive behandlet og diskuteret i alle medier – både de klassiske såvel som på de sociale medier. Man vil kunne følge med på spillefora, blogs og finde et hav af informationer og gode tips. I forhold til tidligere slutrunder er spilleren optimalt rustet til at slå spiludbyderen, og har man ikke held i sprøjten kan det ikke længere skyldes manglen på adgang til informationer. Hvis man som spiller efterlever de klassiske betting-dyder, og prioriterer at hente så mange informationer som muligt, så er man nået langt. Den teknologiske udvikling indenfor spillebranchen gør også, at man nu kan spille live og via mobil, og dermed har man hele tiden adgang til at ændre, korrigere eller spille om. Tidligere skulle man nærmest tage en uovervejet og forhastet beslutning længe før startopstillingen forelå, men det slipper man heldigvis for i dag. Udvalget af odds og forskellige væddemålstyper er ganske enormt, og det betyder, at man kan fange spiludbyderne på det forkerte ben når det f.eks. drejer sig om et obskurt side-bet. Spiller man pre-live anbefaler vi, at man sammenligner oddsene hos de enkelte spiludbydere. Er man til live-betting, så kan man med fordel lige læse vores lille artikel om emnet, og ellers er der bare at opfordre til, at udnytte de mange nye muligheder.
9 – VM er et tag selv-bord af bonusser og promotions
VM er med afstand årets største sportsbegivenhed, og de mange spiludbydere satser stort på slutrunden med et hav af bonusser, konkurrencer og promotions. Du kan udnytte at spiludbyderne er tvunget frem i offensiven i en meget konkurrencepræget branche, så hold øje med de mange tiltag på udbydernes hjemmesider, på sociale medier og naturligvis også her på Oddsfan.dk. Der er ingen tvivl om, at det er svært at spille en regulær velkomstbonus fri, men der skal nok komme en masse gode tilbud så som freebets, risikofrie væddemål og andre lækre tiltag. Spiludbyderne vil uden tvivl tjene kassen på slutrunden, og der er derfor afsat et markant markedsførings- og promotion-budget. Hvis man følger de enkelte spiludbydere tæt, og kun tager imod de allerbedste tilbud, vil man kunne opnå et ekstra boost til rullen.
10 – The Big Four tager titlen
Der er fire forholdsvis store favoritter til at vinde VM-slutrunden i Brasilien. Værtslandet Brasilien, Messis Argentina, de forsvarende mestre fra Spanien og TURNERINGSHOLDET Tyskland er relativt store favoritter i forhold til de resterende deltagere. Selv om det er fristende at gå efter en outsider til et kæmpeodds, så er der historisk set ikke nogen grund til at gøre det. Indtil videre er der ikke noget sensationshold, der er gået hele vejen i VM-regi. Tættest på en overraskelse kommer nok Uruguays sejr over Brasilien i 1950, men dengang var VM-turneringsformatet en anelse anderledes. Som vi beskriver i punkt 5 er der altid op til flere pænt store overraskelser undervejs, men vi har endnu den helt store overraskelse til gode i forhold til at gå hele vejen. I seks ud af de seneste syv slutrunder har oddset på VM-vinderen været maksimalt 8.0, så det er statistisk svært at se en outsider hive VM-trofæet i land. Ser man isoleret set på finalen har favoritten vundet seks af de seneste syv finaler. Man kan godt argumentere for, at det historiske og statistiske aspekt ikke rigtigt tæller, og man finder jo også talrige eksempler på overraskende vindere i andre turneringer – bl.a. Danmarks EM-triumf i 1992. VM er dog lige den tand sværere, og vi tror efter bedste overbevisning, at feltet med realistiske vindere er begrænset til The Big Four. Flere vil måske føle sig provokeret af denne skråsikre udtalelse, men vi – og bookmakerne i særdeleshed – mener at afstanden til de øvrige hold er for stor. I sub-toppen finder vi Belgien, Italien, Frankrig og Uruguay, og har man fidus til nogle af disse mandskaber er der ganske gode odds at hente. Tror man på at et hold vil starte turneringen med lyn og torden, så er vores råd, at man spiller dem på Betfair, hvor man senere kan sælge ud, og dermed vinde uanset om holdet går hele vejen eller ej.
Held og lykke med VM-spillene.
Læs vores anmeldelse af Betfair
Opret konto hos udbyderen med markedets højeste odds; Betfair
• Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder • Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS • Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk |