LeoVegas Sport

LeoVegas Sport byder på et flot oddsprodukt
• Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder • Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS • Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Introduktion til LeoVegas Sport

LeoVegas Sport er navnet på den kendte spiludbyders sportsbetting-produkt. Selskabet er stiftet tilbage i 2011, men det er først indenfor de seneste par år at danske kunder har kunne spille sportsbetting. Der er tale om et yderst succesfuldt selskab, og med strategien om at være King of Mobile Casino har de erobret det ene marked efter det andet.

På det danske marked har man tidligere benyttet sig af kendte personligheder til at promovere produkterne, men det er der nu sat en stopper for. Lovgivningen tilbyder ikke længere brugen af kendte “endorsere”, så nu er det spændende om vi snart får et nyt univers at se. I det store udland er der så småt begyndt at dukke reklamer op for LeoVegas Sport. Spiludbyderen har tidligere været sponsor for de to engelske fodboldklubber Norwich City og Brentford, men også disse aftaler er løbet ud. Det ser ud til at selskabet lige tager sig en puster markedsføringsmæssigt efter at have ført en meget aggressiv strategi i flere år.

Som så mange andre iGaming-selskaber er spiludbyderen også på børsen. Efter at selskabet er opkøbt af den amerikanske spilgigant MGM Resorts, så kan du kun delvist få ejerskab over “Leo”. MGM Resorts-aktien er noteret til handel på New York Stock Exchange.

Skandinavisk produkt på en velkendt platform

LeoVegas Sport er én af hele fire spiludbydere på det danske marked, som benytter sig af den velkendte og populære Kambi-platform. Kambi leverer til ganske mange af de store spiludbydere, og i Danmark finder du bl.a. platformen hos Unibet, Mr Green Sport, 888sport og så netop LeoVegas Sport. Der er dermed tale fire af de store spilselskaber med en skandinavisk baggrund.

Hvad betyder det så for danske spillefugle, at platformen er den samme hos flere spiludbydere? Jamen, kort og godt er der både fordele og ulemper ved det. Fordelene er at du kan shoppe rundt blandt spiludbyderne, og hvis du evt. bliver limiteret (får en indsatsbegrænsning) hos én spiludbyder, kan du blot skifte til den næste i rækken. Ulempen er at oddsene oftest er de samme, og produktet er langt hen ad vejen også ganske ens.

Lad os bare være helt ærlige. Unibet er med afstand den bedste spiludbyder af de nævnte sportsbooks på Kambi-platformen. De har forstået vigtigheden af at differentiere sig fra de andre produkter, som kan fremstå lidt generiske. Unibet tilbyder f.eks. et hav af live streaming, og har større fokus på danske kunder. LeoVegas Sport har – selv om kerneproduktet er 90% magen til – ikke den samme fokus på danskere, og i øvrigt udgør sportsdelen kun 10% af den samlede indtjening. Man kan derfor godt argumentere for at spiludbyderen stadig er en udpræget casino-spiludbyder.

Produktet er som sådan ikke specielt dansk, og som dansk spiller føler man ikke at der bliver kælet for detaljerne. Produktet fremstår generisk, og spiludbyderens spidskompetencer begrænser sig måske til den superlækre Kambi-platform.

Omfattende udvalg af odds og markeder

Kvalitet fornægter sig ikke. Hvis du er vild med Kambi-platformen, vil du også sætte pris på LeoVegas Sport. Spiludbyderen med løvetemaet, byder på et stort og solidt udbud af odds. På dansk sport finder du odds på de mest gængse sportsgrene og begivenheder, og spiludbyderen leverer i den grad varen, når det kommer til internationale begivenheder.

På den hjemlige scene finder du bl.a. odds på Superligaen, 1. division, 2. division, Reserveholdsligaen og DBU Pokalen (den danske pokalturnering). Ift. andre sportsgrene finde du odds på bl.a. dansk ishockey, volleyball, basketball og håndbold. Du kan fra tid til anden også spille på nogle begivenheder med dansk interesse, men danske specialspil er langt fra noget som LeoVegas Sport prioriterer. Her er du bedre tjent med at tjekke Unibet og NordicBet ud.

På de store internationale markeder er udvalget ganske enkelt astronomisk. Hvis du er til international fodbold, tennis, basketball, ishockey, NFL, NBA og eSport er du på den grønne gren. Du finder et udvalg som placerer sig blandt de fem bedste på markedet, og det er ganske svært at finde huller i osten når det kommer til mainstream sport.

Mobil først-tilgang med fordele og ulemper

Som tidligere nævnt har spiludbyderen i mange år slået sig op på at være “mobile first”, og det er nemt at se når man tilgå hjemmesiden. I stedet for den sædvanlige brugervenlige hjemmeside, mødes du af en hjemmeside som er optimeret til mobilen. Det smalle design fungerer sublimt, hvis du tilgår siden på en mobil enhed. Hvis du derimod benytter hjemmesiden via desktop, kan designet føles overraskende tungt og besværligt. Håber er at brugerne vil benytte søgefunktionen til at lokalisere det ønskede marked, og det betyder bl.a. at navigationen er urimeligt dårligt lavet. I navigationen kan man afkrydse de spil og ligaer man er på udkig efter, og vil efterfølgende få dem serveret. Navigationen får desværre dumpekarakterer, og det kan undre når nu Kambi er så fremragende en software.

Hjemmesiden er holdt i spiludbyderen hvide, orange og sorte nuancer. Det fungerer ganske godt, og specielt det orange touch gør at hjemmesiden virker “fresh”. De tre hovedfarver supplementeres af grønne call-to-action elementer, og det virker ganske sublimt. Ja faktisk, er LeoVegas Sport farvemæssigt måske den Kambi-udbyder som rammer mest plet.

Designet er overordnet lækkert lavet, men brugervenligt er det ikke. Det giver desværre ikke mening, at man kun udnytter halvdelen af pladsen på en desktop. Indholdet er dermed krampet sammen – akkurat som man nogle gange kan opleve det på en mobil.

Masser af live betting døgnet rundt

Som international spiludbyder er det vigtigt, at man kan tilbyde et produkt til de meget forskelligartede markeder. Her må vi tage hatten af for LeoVegas Sport. Spiludbyderen har med valget af Kambi som platformsleverandør taget den sikre, men også bedste beslutning. Platformen er ganske enkelt uovertruffen, og når det kommer til live betting forholder det sig ikke anderledes. Live betting står i dag for over halvdelen af omsætningen hos en typisk spiludbyder, så det er naturligvis et område der kan og skal have stor fokus.

Udvalget af spil der går live imponerer, og live betting-klienten leverer også på alle parametre. Akkurat som i ovenstående afsnit, så er det også vores overbevisning at live bettingen er klart at foretrække på en mobil enhed. På mobilen ligner produktet mere det du kender fra Unibet og 888sport – og det er en kæmpe kompliment.

Du kan døgnet rundt spille live betting, og der er altid en eller anden obskur kamp eller begivenhed, som du kan placere en mønt på. Scoreboards og visualisering af kampens gang gør det nemt at følge med i udviklingen. Når spillene suspenderes grundet scoring eller anden vigtig hændelse, genåbnes væddemålene lynhurtigt igen. Alt er automatiseret ud fra avancerede algoritmer, og det giver en hurtig “spiloplevelse”. Det er også i disse tilfælde at du som spiller skal være vaks ved havelågen. Der er ofte nogle godbidder til spillere, som kan udnytte de lidt ufleksible algoritmer. Selv om de er avancerede, så slår de ikke altid god gammeldags fornuft og erfaring.

Ift. add-ons kan du se frem til Betbuilder (Byg væddemål), Leoboosts og cash-out. På disse områder adskiller “Leo” sig ikke fra de fleste andre spiludbydere.

Lidt skuffende har LeoVegas Sport valgt ikke at have et specielt stort udvalg af live streaming. Her finder du live streaming af eSport og La Liga-fodbold, men ellers er det tynd omgang te. Det er lidt ærgerligt nu når teknikken tillader streaming.

LeoVegas Sport byder på mobile lækkerier

Det kan nok ikke komme som en overraskelse, at LeoVegas Sport har stor fokus på mobilen. Det har altid været spiludbyderens ønske at være førende indenfor spil på farten, og det er en position som helt sikkert er indenfor rækkevidde. Spiludbyderen byder i hvert fald på både en app og mobil-browser. App’en findes til både iOS og Android, og således skal du være lidt af en platformshipster for ikke at være dækket ind. Skulle du stadig være på en smartphone, som hverken er Apple eller Google kan du tilgå alle herlighederne i browseren på din mobil.

Hvor vi øffer lidt over hjemmesiden, er der til gengæld ikke noget at udsætte på den mobile løsning. Her er der lækkerier ad libitum. Du kan bl.a. drage fordel af FaceID når du logger ind, og Apple Pay, Google Pay og MobilePay når du indbetaler. Det er ganske fornemt. Navigationen er også værd at benævne her. Den fungerer fremragende og i modsætning til på desktop er der en klassisk burger-menu, som laves om til en traditionel venstrestillet menu ved brug.

På mobilen kan du tilgå alle de væddemål, som du også finder på din desktop. Der er ingen begrænsninger, og du kan tilgå alt lige fra kampagner til konto-, spil-, bonus- og transaktionshistorik. LeoVegas Sport følger hermed i hælene på det prisvindende casinoprodukt, som også excellerer på mobilfronten.

Opsummering på LeoVegas Sport

LeoVegas Sport er en fremragende spiludbyder – det er der ingen tvivl om. Valget af Kambi som platformsleverandør er aldrig en dårlig idé, og det er svært at gå helt galt i byen med markedets bedste og mest innovative platform. LeoVegas Sport gør dog alligevel forsøget når det kommer til dektop-versionen, som desværre får bundkarakterer. Idéen har sikkert været at holde det simpelt, og så lave en mobiloptimeret side som opfører sig pænt på begge devices. Resultatet er ganske enkelt skuffende.

Er du til spil på mobilen, er denne spiludbyder lige noget for dig. Ambitionen om at være et foregangseksempel på mobilfronten lykkes til fulde. Vi er særdeles begejstrede over den mobile app. Tag et super stærkt udvalg af odds (både live og pre-match), og bland det med en stærk platform og du har et superprodukt. Er du fan af Unibet, så er “Løvernes konge” også noget for dig.

Overordnet set er det ærgerligt, at sportsbook’en får så lidt kærlighed hos LeoVegas. Når man bidrager med 10-12% af omsætningen, så er det svært at blive prioriteret. Heldigvis har man valgt en flot selvkørende løsning, og så må vi se igennem fingrene med manglen på danske specials, et ganske lille udvalg af live streaming og nogle lidt fordanskede kampagner.

LeoVegas Sport får vores absolut bedste anbefalinger. Det er et stærkt og naturligt add-on til din betting-portefølje.

• Dette indlæg indeholder annoncelinks • Min. 18 år • Regler og vilkår gælder • Spil ansvarligt • Selvudelukkelse via ROFUS • Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
SAMLEDE BEDØMMELSE
Hvor dansk er produktet
7
Udbud af odds
7
Hjemmeside
7
Live betting
8
App til mobilen
9
leovegas-sportSpiludbyderen LeoVegas Sport kender du måske primært fra selskabets casino-produkt, men på sportsbetting-fronten er der bestemt også noget at komme efter. Løvernes konge har valgt Kambi-platformen, og det er naturligvis altid et populært valg. Du er dermed garanteret et velfungerende produkt, og alt fra udvalg af odds, til live betting og kampagner spiller da også. Hjemmesiden er desværre en stor skuffelse, mens app'en til mobilen er ganske fremragende. Vi krydser fingre for, at sportsbetting før eller siden ikke blot er et krydssalgsprodukt hos fremadstormende LeoVegas. Der er bestemt brug for en kærlig hånd - alle redskaberne er tilstede.