Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Spilforslag: FC Barcelona-PSG

Optakt og spilforslag til FC Barcelona-PSG

Liga: Champions League
Kamp: FC Barcelona-PSG
Kampstart: Onsdag d. 8. marts kl. 20.45
Spilforslag: FC Barcelona vinder (1-tal)
Odds: 1.48 hos Unibet
TV: TV3+

Onsdag aften er der returopgør i Champions League, når FC Barcelona tager imod PSG. Første opgør endte med en decideret øretæve til Barca på 0-4 på Parc des Princes, og katalanerne står nu overfor en mission impossible hjemme på Camp Nou. Kan Barcelona gøre det umulige og vende 0-4 til videre avancement? Det er ikke sikkert at de kan det, men de har en fornuftig chance. Vi lader op til FC Barcelona-PSG med optakt og spilforslag.

Den første kamp i Paris var en magtdemonstration af det uhyrligt stærke Paris-mandskab. To kasser af Angel Di Maria og et enkelt af henholdsvis Edison Cavani og Julian Draxler var med til at give Barca et af de største og mest ydmygende nederlag i flere år. Nu venter en kamp, hvor hjemmeholdet ifølge spiludbyderne blot har 9-10% chance for at gå videre i turneringen. Det virker svært, men hvis nogen skal kunne løse en mission impossible er det vel Barca?

Barcelona har spillet fire kampe siden fadæsen i byernes by. Leganes blev besejret i en særdeles tam forestilling, dernæst blev Atletico Madrid slået 2-1 på udebane, og senest har Luis Enriques tropper fulgt op med to store sejre over relativt svage modstandere (6-1 over Sporting Gijon og 5-0 over danskerklubben Celta Vigo). MSN (Messi, Suarez og Neymar) har igen fået gang i støvlerne og de har alle vist i mellemtiden, at man kan forvente det uforventelige selv når krisen kradser. Ser man bort fra Atletico Madrid, så er der naturligvis ikke tale om modstandere, der tilnærmelsesvist har PSGs klasse, men det er nu alligevel en okay måde at “bounce back” på.

Paris Saint-Germain har ligeledes været fint kørende siden sejren over Barca. Uafgjort hjemme mod Toulouse skæmmer naturligvis helhedsbilledet en anelse, men ellers lægger man mest mærke til storsejren på 5-1 i Marseille i et af de største opgør i den franske Ligue 1. To yderligere sejre over svagere modstand er det også blevet til. Dermed har de forsvarende franske mestre ikke tabt en kamp i nogen turneringer siden Guingamp på overraskende vis hentede en 2-1 sejr d. 17. december sidste år.  Med til den imponerende stime skal det altså med, at modstanden i den hjemlige turnering bestemt ikke er skræmmende. Et argument FC Barcelona også får skudt i skoene, men den spanske La Liga er uden tvivl langt stærkere end Ligue 1.

Selv om PSG for tre uger siden præsterede noget ala århundredets resultat imod Barca, så er katalanerne stadig en anelse foran hvis vi ser på indbyrdes opgør. I 2015 mødtes de to hold i Champions League og der vandt Barca begge kampe (1-3 på Parc des Prince og 2-0 på Camp Nou). Siden er der sket en masse på de to hold, så det lægger vi ikke alverden i.

Barcelona havde bolden klart mest i Paris – de vandt kampen om boldbesiddelse med 57%-43%, men lige lidt hjalp det. PSG lykkedes med alt i den kamp, og Barcelona lykkedes modsat ikke med noget som helst. Vi forventer at Barcelona vil sætte sig tungt på kampen onsdag aften, og det bør betyde en sikker sejr til hjemmeholdet. PSG kan tåle at tabe med et par mål, og de vil sikkert lægge lidt mere forsigtigt ud end sidst. Mentalt bør Barca have lagt det første opgør på hylden, og hvis et hold kan hente fire mål er det altså Blaugrana hjemme på Camp Nou.

FC Barcelona-PSG odds

Odds på FC Barcelona-PSG i Champions League hos Unibet

Vi er fristet til at gå efter handikap (-1.5) til odds 2.16, men Barca er nødt til at satse før eller siden i kampen, og det kan naturligvis koste et mål. Får PSG det vigtige mål ændrer det kampen dramatisk, mens vi eksempelvis med 2-0 til Barcelona ved pausen kan se frem til et kæmpedrama. Barcas forsvar imponerer ikke ligefrem, og det bør alt andet lige være den største bekymring hos træner Luis Enrique – fordi fire mål kan MSN score til enhver tid. PSG er faktisk bedre på udebane pt. med otte sejre i streg, og noget tyder på at kontraspillet passer pariserne ganske fint. Mens Barca har scoret i 91% af deres hjemmekampe i denne sæson, har PSG faktisk scoret i 90% af deres udebanekampe.

Barcelona er uden Jeremy Mathieu, Alexis Vidal og Andre Gomes. Hos Paris SG er der tvivl om Angel Di Maria og Grzegorz og Krychowiak, så i det store hele stiller begge hold formentlig op i bedste opstilling.

FC Barcelona-PSG startopstillinger

FC Barcelona – mulig startopstilling

ter Stegen – Alba, Mascherano, Pique, Roberto – Rakitic, Busquets, Iniesta – Neymar, Messi og Suarez.

PSG – mulig startopstilling

Trapp – Kurzawa, Kimpembe, Silva, Aurier – Pastore, Matuidi, Verratti – Lucas, Draxler og Cavani.

FC Barcelona-PSG spilforslag fra eksperterne

FC Barcelona-PSG spilles onsdag d. 8. marts kl. 20.45. Du kan se kampen direkte på TV3+.

Spiludbyderen Unibet tilbyder en bonus til alle dem, der endnu ikke har prøvet at spille på mobilen. Du får et risikofrit spil til 100 kr. – læs mere her.

(Artikelfoto: Oh-Barcelona.com / Flickr)

Gratis livestreaming af Bundesligaen, Serie A, La Liga og Ligue 1