Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Spilforslag: FC Midtjylland-Silkeborg

Optakt og spilforslag til FC Midtjylland-Silkeborg

Liga: Superligaen
Kamp: FC Midtjylland-Silkeborg
Kampstart: Søndag d. 19. oktober kl. 14.00
Spilforslag: 1-tal
Odds: 1.48 hos Unibet
TV: Canal 8

Søndagens tidlige kamp i Superligaen står mellem top og bund – FC Midtjylland vs. Silkeborg. Vi er klar med optakt og spilforslag til det midtjyske lokalopgør.

FC Midtjylland er flyvende i Superligaen, og holdet fra heden indtager efter ti kampe en suveræn førsteplads. Holdet har rejst sig fra sidste sæsons katastrofale nedtur i foråret, og kun kunstgræs-specialisterne fra FCN ser ud til at kunne følge nogenlunde med midtjyderne. Holdet har blot tabt to kampe – til henholdsvis FCN og AaB – og vundet de otte andre. Senest blev det til en decideret massakre på sæsonens store overraskelse fra Hobro, som måtte se sig slået med hele 5-1 på hjemmebane. En stor del af succesen skal naturligvis tilskrives den farlige offensiv, hvor spillere som bl.a. Duncan, Sly og Sisto har været i hopla. Hele 23 mål i ti kampe er således ti flere end nærmeste konkurrent. Når man så samtidig blot lukker ét mål ind pr. kamp, så er regnestykket ikke så svært at gøre op. FCM er inde i en rigtig god periode, og er efterhånden også bookmakernes bedste bud på en vinder af DM-titlen.

Anderledes trængt ser det ud for lokalrivalerne fra Silkeborg. Holdet ligger nummer sjok med blot fem mål og fire point. Holdet har haft særdeles vanskeligt ved at finde netmaskerne, men nu ser det endeligt ud til at der falder en scoring i ny og næ. Modsat det andet oprykkerhold fra Hobro ser Silkeborg slet ikke ud til at have den nødvendige oprykker-momentum, som er så vigtig i begyndelsen af sæsonen. Holdet består primært af spillere som ikke rigtigt har slået til i andre klubber, og på papiret er det en af ligaens med afstand tyndeste trupper. Der skal med andre ord mirakler til for at holdet skal overleve i landets bedste række.

FCM-træner Glen Riddersholm må undvære en enkelt stor profil til søndagens kamp. Erik Sviatchenko er igen-igen blevet skadet, og han afløses af den spændende unge svenske u-21 landsholdsspiller Kristoffer Olsson, som dog ikke har sin spidskompetence i det defensive. Hedinsson og Rilwan Hassan er stadig skadede, men ellers er der ikke det store at berette fra træningsbanen i Ikast.

Hos Silkeborg må træner Jesper Sørensen undvære den rutinerede anfører Frank Hansen. Derudover er der ikke de store ændringer i forhold til truppen, som tabte 0-2 i Odense for to uger siden.

Vi mener, at der er så stor kvalitetsforskel på de to hold lige nu, at kampen lugter ekstremt meget af en hjemmesejr. Der er ingen walkover-kampe i Superligaen, men de to hold ligger pt. så langt fra hinanden styrke- og spillemæssigt, at vi næsten ikke kan forestille os andet end en FCM-sejr. Holdet spiller flot og scorer masser af mål, mens oprykkerne fra Silkeborg slet ikke har fundet melodien og skal kæmpe for at blive i rækken.

Silkeborg har et endog rigtigt godt tag på FCM, og det må være eneste faktor der tæller for udeholdet. Holdene spiller oftest nogle særdeles tætte opgør med masser af tænding. Det skyldes ikke mindst, at hele syv spillere fra Silkeborg-truppen tidligere har spillet i netop FCM. Samlet set vurderer vi dog, at det midtjyske fodboldtog ikke bør afspores af dumpekandidaterne fra Silkeborg.

Unibet-ambassadør og spilekspert Brian Laudrup tror også på hjemmesejr i søndagens tidlige opgør. Brian Laudrup udtaler følgende: “FCM er ubesejrede på hjemmebane, mens Silkeborg endnu ikke har vundet i denne sæson. Og med den form, som Ulvene lige nu viser, kan jeg slet ikke forestille mig, at de kommer i problemer her. Det skulle da lige være, hvis de tog let på opgaven. Det tror jeg absolut ikke at de gør og med en Sylvester Igboun der næppe er set skarpere i hele hans karriere, ligner det nærmest en overmatchning af Silkeborg. Jeg kan godt se Igboun fortsætte sin scoringsstime i denne kamp (odds 2.48 på at han scorer i kampen) og jeg anser det for nærmest givet, at FCM under alle omstændigheder tager alle tre point.”

Vi spiller på hjemmesejren til odds 1.48 hos FCM-sponsoren Unibet. Flere af de andre spiludbydere er helt nede i odds 1.40 på hjemmesejr, og det er måske tvivlsomt om der er værdi i det.

FC Midtjylland

1. Lasse Heinze, 3. Tim Sparv, 7. Jakob Poulsen, 8. Petter Andersson, 9. Morten ‘Duncan’ Rasmussen, 11. Marcos Ureña, 14. Jakob Haugaard, 15. Jesper Lauridsen, 17. Kristoffer Olsson, 19. Marco Larsen, 20. Francis Dickoh, 26. Patrick Banggaard, 27. Pione Sisto, 28. André Rømer, 32. Kristian Bach Bak, 33. Paul Onuachu, 43. Izunna Uzochukwu og 44. Sylvester Igboun

Silkeborg

1. Kasper Jensen, 2. Jesper Mikkelsen, 3. Christian Sørensen, 6. Daniel A. Pedersen, 7. Nicolaj Agger, 9. Morten Beck, 10. Jesper Bech, 11. Adeola Runsewe, 13. Sune Kiilerich, 14. Dennis Flinta, 15. Emil Scheel, 16. Thomas Nørgaard, 23. Jeppe Illum, 24. Nicolaj Køhlert, 25. Nicolaj Ritter, 26. Thorbjørn Holst Rasmussen, 27. Jens Martin Gammelby og 29. Robert Skov.

FC Midtjylland-Silkeborg fløjtes i gang søndag d. 19. oktober kl. 14.00, og kan ses direkte på Canal 8 og Viaplay.

Læs vores anmeldelse af Unibet

Læs alt om Unibets velkomstbonus

Opret konto og få velkomstpakke med bl.a. bonus og gratis spil på mobilen

Lige nu: Besøg Unibet og få lækker velkomstpakke med bonus