Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Fire spilforslag til NFL i dag

Jesper Elming er klar med fire spilforslag til NFL

Nyt fra Unibet: Spilforslag til NFL fra superekspert. Den populære spiludbyder har i et godt stykke tid leveret en masse gode spilforslag fra eksperter som Brian Laudrup, Mikkel Bischoff, Per Marxen og Anders Sigdal, og nu er der store nyheder på den front. Fremadrettet vil Jesper Elming – kendt fra TV2s dækning af NFL for år tilbage – levere en gedigen håndfuld spilforslag til NFL. Elming den yngre lægger i dag ud med fire spilforslag til NFL på en lang søndag, som grundet kamp i London allerede sparkes i gang klokken 14.30 dansk tid.

Indianapolis Colts – New Orleans Saints

Jesper Elming tipper Indianapolis Colts vs. New Orleans Saints
Sjældent har jeg da set noget så torskedumt. Colts var bagud mod deres ærkefjende Patriots med blot 27-21, da Colts bestemte sig for at åbne for tryllehatten og lave et trickspil på 4. down på deres egen 37-yard linie. De havde bare glemt at putte kaninen i hatten, så i stedet tabte de tre yards og kampen på gulvet. Bolden gik over til Patriots, som – naturligvis fristes jeg til at sige – tromlede ned ad banen, scorede touchdown og dermed afgjorde kampen.

Colts er nu 3-3, og skal virkelig stramme sig an, hvis de ikke skal snuble yderligere mod Saints, der højst overraskende gjorde det onde ved ubesejrede Atlanta Falcons. Rent faktisk lignede Saints de gode gamle Saints, der vandt Super Bowl i 2010. Dengang var angrebet ustoppeligt, og forsvaret gav tæsk ud til højre og venstre. Det var det, Falcons blev udsat for i sidste uge. Og jeg tror, at Colts bliver udsat for samme skæbne søndag.

Spilforslag: Det kan sagtens blive en kamp med mange point, så over 52 til odds 1,92 er et godt bud herfra.

Spil på Indianapolis Colts – New Orleans Saints her

Dallas Cowboys – New York Giants

Jesper Elming tipper New York Giants vs. Dallas Cowboys
De to hold hader hinanden, og dette divisionsopgør i NFC East er næsten altid en gyser til det sidste. Holdenes første opgør i år (spilleuge 1) blev afgjort med 7 sekunder igen. SYV SEKUNDER!
Jeg tror, at kampen endnu engang bliver afgjort til allersidst, og jeg tror faktisk, at det bliver Cowboys, der trækker sig sejrsrigt ud af opgøret. Cowboys har tabt deres tre seneste. Alle tre uden QB Tony Romo, der brækkede kravebenet i uge 2. Brandon Weeden blev udråbt til starter efter Romo og superlativerne fra Cowboys’ ledelse ville ingen ende tage. Tre nederlag senere er faklen givet videre til Matt Cassel (tidl. Patriots, Chiefs, Vikings, Bills), som skal forsøge at redde Cowboys’ sæson, inden det er for sent (Romo er tidligst tilbage i uge 11).

Spilforslag: Et råd herfra er Cowboys med +3.5

Spil på New York Giants – Dallas Cowboys her

Jacksonville Jaguars – Buffalo Bills (spilles i London)

Jesper Elming tipper Jacksonville Jaguars vs. Buffalo Bills

Du kan lige så godt rydde din kalender på søndag, for der er football på dit tv eller din computer allerede fra 14.30. Rent faktisk bliver kampen fra London streamet gratis, så alle rundt om på kloden kan se kampen uden at de partout skal have en eller anden stor sportspakke. God fornøjeslse.
Bills er ubesejrede på udebane i år, og Jaguars er blot 1-5 og er blevet kørt agterud i flere af deres kampe. Jeg levner ikke Jaguars mange chancer i denne kamp.

Spilforslag: Du kan snildt spille Bills med handicap på -5.5 til odds 1,92.

Spil på Jacksonville Jaguars – Buffalo Bills her

Carolina Panthers – Philadelphia Eagles

Jesper Elming tipper Carolina Panthers vs. Philadelphia Eagles
Panthers er brandvarme. De er 5-0 og har netop vundet på imponerende vis i Seattle. Og det endda selvom de var bagud 24-13 med ni minutter igen af kampen. Seattle havde vundet 23 i træk, når de førte i 2. halvleg på hjemmebane, men det var altså indtil Cam Newton & co. rullede sig ud mod Seahawks.
Eagles var en af ugens overraskelser, da de vandt stort over New York Giants. For første gang i denne sæson fik Eagles gang i nyindkøbte running back DeMarco Murray, men jeg tror, at Panthers pakker Murray godt ind og tager sig af sejren til odds 1.58.

Spilforslag: Panthers vinder.

Spil på Carolina Panthers – Philadelphia Eagles her

Se også Jesper Elming bedømme New York Jets’ chancer imod mægtige New England Patriots i nedenstående video-optakt.

(Billede: Keith Allison / Flickr)

Opret konto og få eksperten Jesper Elmings NFL-spilforslag hver uge