Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Optakt til Wimbledon 2016

Optakt til Wimbledon 2016

Wimbledon 2016 – optakt og spilforslag

Mandag skal vi på den igen. Vi varmer op til årets mest populære tennisturnering – Wimbledon 2016 – med vores faste tennisekspert Kristian Bækgaard.

Det er Wimbledon-tid. Det er tid til jordbær, regnvejr og bunkevis af tie-breaks igen. Årets tredje Grand Slam er den mest prestigefyldte og ældste turnering – og vel også den de fleste tennis-connoisseurs har set frem til. Wimbledons græs er det hurtigste underlag på touren, og der er lagt op til masser af fantastisk tennis. Tidligere har det hurtige underlag tilgodeset de helt store servere, men det har bl.a. Federer og Djokovic fået lavet lidt om på. Alligevel er det serverne og spillere med det hurtige spil, der efter en hård grussæson, nu slikker sig om munden i håbet om at nå langt i, for dem, årets vigtigste Grand Slam.

Lad os gennemgå favoritter, outsidere og et par bud på overraskelser hos både herrerne og damerne.

Wimbledon 2016 – herresingle

Hos herrerne er der to helt store favoritter, som formentlig også vil stå overfor hinanden i finalen. Det er svært at se, hvem der skal stoppe de to storfavoritter i hver deres halvdel af lodtrækningen. Serbiske Novak Djokovic og skotske Andy Murray er naturligvis de to helt store favoritter.

Wimbledon 2016 - odds og optakt til årets største turnering på græs

Jeg tror Djokovic tager sin tredje Grand Slam i år, men Murray har som den eneste kunne ryste Djokovic på det seneste. Hvordan er formen hos Djokovic og de øvrige favoritter? Det er ikke blevet til mange græskampe op til Wimbledon for de største profiler med undtagelse af Murray, så det må forventes, at de fleste lige skal bruge uge 1 på at spille sig ind i turneringen. Den skotske “hjemmebanefavorit” vandt opvarmingsturneringen i London, så han er naturligvis klar. De to schweizere, Roger Federer og Stanislas Wawrinka, er to store spørgsmålstegn.

Oddsene på de to kæmpe-favoritter, Djokovic og Murray, er blot henholdsvis 1.86 og 4.50. Det er ikke meget, men nok til at kunne lave et solidt ”sikkert” spil ved at holde på begge spillere. Kombinerer man de to favoritter får man dermed over magiske odds 2.00.

Et af mine helt store håb ind i denne sæson var Milos Raonic. Canadieren skød jeg inden sæsonen lidt frækt til at vinde Wimbledon-titlen. En enorm serv, et stærkt offensivt spil og så er han begyndt at returnere rigtigt godt. Han har virkelig muligheden, men det kræver at Raonic slår Djokovic ud allerede i kvartfinalen. Djokovic har haft et godt tag på Raonic, men canadieren har bestemt en chance på græs. Det skal dog formentlig ske ved at vinde mere end én tiebreak i sådan en kamp. Raonic giver pt. odds 23, hvilket måske er et long-shot værd.

Af andre outsidere som kan gøre livet surt for favoritterne er himmelstormerne Dominic Thiem, Alexander Zverev og Nick Kyrgios. Thiem har jeg specielt store forventninger til efter et utroligt godt første halvår. Alle tre “young guns” kan nå langt, og de har spillet der skal til på græs. Bemærk i øvrigt, at Thiem har en yderst vanskelig opgave allerede i første kamp mod formstærke Florian Mayer. Disse to spillere har begge vundet en opvarmningsturnering på græs i år – i henholdsvis Stuttgart og Halle.

Et andet interessant spil kunne være Wawrinka. Ikke den naturlige græsspiller, men så mange andre kvaliteter at han aldrig kan afskrives. I skrivende stund står han til omkring odds 55 hos Betfair. Der er lagt op til et kæmpe brag allerede i anden runde mod argentinske Juan Martin del Potro. Derefter venter formstærke Thiem muligvis i kvartfinalen. Oddsene på den schweiziske “andenviolin” er alt for høje for en spiller med hans topniveau, og han har før spillet gode turneringer på græs. Om ikke andet kan spillet handles ud senere i turneringen.

Sidst, men ikke mindst, bliver det spændende at se, hvor vi har legenden Roger Federer. Grussæsonen lovede ikke for godt for veteranen, og hans resultater i opvarmningsturneringerne var heller ikke for gode. Jeg tror desværre ikke han kan vinde Wimbledon for ottende gang, men inderst inde håber jeg på det. Han har fået en noget nær optimal lodtrækning, og Roger Federer burde i rimelig form kunne nå en semifinale mod Djokovic. Hold jer fra spillere som Tomas Berdych og Kai Nishikori. De bør ikke have en chance i turneringen.

Rafael Nadal er desværre skadet, så ham får vi ikke at se i årets udgave af Wimbledon. En sidste bemærkning. Jeg glæder mig – muligvis som en af de få – til at se spillere som Ivo Karlovic og John Isner folde deres serv ud på det hurtigste underlag. De kommer begge til at spille kampe med mange partier. Rent tjubang-tennis med et hav af serv-esser.

Husk i øvrigt at danske Frederik Løchte stiller til start i herredouble med servekanonen og græsspecialisten Gilles Muller. De to har spillet et par kampe på græs i år og lavet rigtigt flotte resultater. Det bliver spændende at se, hvor langt den tidligere danske Wimbledon-vinder kan nå med sin luxembourgsk makker. I double-turneringen tror jeg på makkerparret Herbert/Mahut som de endelige vindere.

Spil på herrresingle til markedets højeste odds her

Wimbledon 2016 – damesingle

Hos kvinderne er der også to helt store favoritter. Serena Willams er naturligvis den helt store favorit. 2.64 er et flot odds på Serena. Hun er forsvarende mester og klart den spiller, som passer bedst ind på Wimbledons hurtige græs. Den anden storfavorit er 2.-seedede Garbine Muguruza. Jeg tror fuldt og fast på en gentagelse af finalen fra 2015 – en duel vi også så i dette års French Open. Muguruza kan spilles til omkring odds 6.00. Spilles disse to spillere i en kombination, mener jeg at man er dækket godt ind. Mit endelige bud på en vinder er Serena Williams, som kan vinde sin syvende sejr på Centre Court. Hendes lodtrækning er god og jeg ser ikke de store udfordringer i hendes halvdel, hvor Radwanska er seedet til semifinalen.

Wimbledon 2016 - Odds, optakt og spilforslag til årets tredje Grand Slam-turnering

Den største udfordrer til de to storfavoritter mener jeg er Madison Keys. Den unge amerikaner bliver bedre og bedre ganske stille og roligt. Wimbledon 2016 kan sagtens blive hendes store gennembrud. Hun har haft en god opvarmning til årets Wimbledon, og hun viste også sidste år, at hun trives godt på det hurtige underlag.

At være så skråsikker på den kommende finale efterlader mange spiller i kategorien af dem jeg ikke tror på. Enten grundet formen, historikken eller underlaget.

Petra Kvitova burde kunne lave et fint resultat, men formen har ikke været der længe. Radwanska skal nok klare sig godt, men er chanceløs mod Serena. Angelique Kerber, Simona Halep og Belinda Bencic aner jeg ikke hvor jeg har, men jeg er sikker på, at de ikke er i nærheden af toppen. Deres seneste form vidner ikke om noget stort resultat i Wimbledon-turneringen anno 2016.

Der er to helt store spørgsmålstegn i Wimbledon 2016. To spillere som normalt er særdeles stærke på græs og farlige mod enhver. Der er tale om Serenas søster, Venus Williams, og tyske Sabine Lisicki. Jeg tror ikke at disse to kan vinde over bl.a. Serena og Muguruza, men de kan sagtens komme meget langt, og de er et ubehageligt bekendtskab for alle der rammer deres vej.

Jeg vil desuden holde øje med to unge og en lidt ældre spiller. Jelena Ostapenko og Daria Kasatkina kan få deres afgørende gennembrud, og så mener jeg også denne gang, at Elena Vesnina er farlig for enhver.

Danske Caroline Wozniacki spiller mod veteranen Svetlana Kuznetsova i første runde. Den er i mine øjne 50/50, men det er ikke nogen drømmelodtrækning for Caroline. Danskeren vinder heller ikke i år den legendariske Wimbledon-turnering. Wozniacki fåes hos flere spiludbydere til over odds 100, og det er der naturligvis en grund til. Held og lykke derude.

Spil på damesingle til markedets højeste odds her

Vi takker Kristian Bækgaard. Du kan følge vores tennisekspert på Twitter, og du kan helt sikkert se frem til en fidus eller to under årets Wimbledon-turnering.

Tag også et kig på vores bonusoversigt. Den er fuldt opdateret med en masse tilbud fra EM-slutrunden i Frankrig og naturligvis også årets tennishøjdepunkt; Wimbledon 2016.

Hvad sker der hvis en tennisspiller trækker sig? Se vores oversigt med tennis-betting regler.

Du kan igen i år livestreame tennis fra Wimbledon kvit og frit. Se Wimbledon gratis hos to af markedets bedste spiludbydere. Bet365 og Unibet viser samtlige kampe fra årets Wimbledon-turnering uden at du skal have muldvarpeskindet op.

(Artikelfoto: Bruno Girin / Flickr)

Besøg Betfair og få markedets højeste odds og gratis spil for 350 kr.