Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image
Scroll to top

Top

Spilforslag: Barcelona-Atletico Madrid

Spilforslag: Barcelona-Atletico Madrid

Liga: La Liga
Kamp: Barcelona-Atletico Madrid
Kampstart: Lørdag d. 30. januar kl. 16.00
Spilforslag: 1-tal
Odds: 1.50 hos Unibet
TV: TV3+ / live streaming hos Unibet

Lørdag eftermiddag er der topopgør i den spanske La Liga. De forsvarende mestre fra Barcelona tager imod Simeones tropper fra Atletico Madrid i et brag af en kamp. Kampen er en direkte duel mellem nummer 1 og 2 i rækken. Vi tror på en kneben hjemmesejr til Messi & co., og spiller derfor 1-tallet til odds 1.50 hos Unibet.

Barcelona er helt forrygende kørende for tiden, og vi skal helt tilbage til d. 3. oktober for at finde seneste nederlag til den katalanske storklub (2-1 til Sevilla). Siden da er det blevet til hele 20 sejre og blot fem uafgjorte. Oppe i front fortsætter Messi, Suarez og Neymar målfesten, og det er svært at se hvem der skal kunne stoppe verdens med afstand bedste forsvar – det skulle da lige være verdens bedste forsvar. Holdets udfordring pt. er vel ret beset, om de kan holde motivationen i de “mindre” kampe, men lørdagens topbrag er bestemt ikke en af slagsen. Det er en kamp hvor hjemmeholdet kan sætte Atletico Madrid med tre point i toppen af tabellen. Gæsterne har dog spillet en kamp mere, så de er nærmest tvunget til point på Camp Nou.

Atletico Madrid har haft en flot sæson, og holdet ligger på en imponerende andenplads i La Liga – fire point foran lokalrivalerne Real Madrid. Holdet med rækkens – måske verdens – bedste forsvar har blot lukket otte mål ind i den hjemlige La Liga i denne sæson. Oppe i front er holdet knapt så prangende, og 30 mål indtil videre er ikke nok til at vinde titlen al den stund både Barca og Real hagler mål ind på samlebånd. Træner Simeone er bestemt ikke kendt for champagne-fodbold, og de seneste par sæsoner har holdet virkelig haft fokus på defensiven. Styrmand Godin er måske en af de allerbedste midterstoppere i international fodbold i denne sæson, og hans tilstedeværelse i forsvaret er ganske enkel hamrende vigtig.

Derfor vinder Barcelona

FC Barcelona er på en winning streak, som man nærmest ikke kan beskrive med ord. Spillet er godt og målene hagler ind i modstandernes ende. Verdens bedste angreb imod verdens bedste forsvar lugter bestemt ret jævnbyrdig, men det er netop når kampene lugter en smule jævnbyrdige, at der er værdi i at spille på Barcelona. Oddset omkring de 1.50 er en oplagt banker på et hold, der vinder alt hvad de rører ved. Vi tror ikke at de lammeprygler Atletico, men udeholdet slipper simpelthen ikke fra Camp Nou uden at inkassere et mål eller to.

Indbyrdes har Barcelona taget på madrilenerne. I de seneste 11 indbydes opgør har Barcelona vundet ni og spillet to uafgjorte. I de seneste tre indbyrdes opgør har Barcelona haft bolden i over 70% af tiden – to af disse opgør var tilmed på udebane. Det vil alt andet overraske, hvis de ikke lørdag eftermiddag sætter sig tungt på kampen – og belejringen af Atleticos mål kommer til at byde på mål. I de seneste ni indbyrdes kampe på Camp Nou har Barca vundet de syv og haft et scoringsgennemsnit på 3.44 mål pr. kamp. Barcelona er i bund og grund helt og aldeles flyvende på hjemmebane. De har ikke tabt i 18 hjemmekampe (16-2) og scorer i snit 3.44 mål – mens de blot lukker 0.61 mål ind. Det er ganske suverænt. Seneste opgør mellem de to hold vandt Barcelona med 2-1 på Vicente Calderón i Madrid. Barcelona er det eneste hold i ligaen, der har scoret to mål imod Atletico.

Se Barca-Atletico ganske gratis på nettet

I midtugen spillede begge hold Copa del Rey-kvartfinaler, og mens Barca ganske efter planen slog Athletic Bilbao med 3-1, så skuffede hovedstadsklubben ved at tabe 2-3 hjemme til Celta Vigo. Dermed er madrilenerne ude af cuppen, og kan koncetrere sig om La Liga og Champions League. Det må formentlig give træner Simeone rynker under pomadehåret, at holdet lukker tre mål ind lige før mødet med verdens bedste angreb.

Barcelona-træner Luis Enrique kan stille med sit allerstærkeste hold imod Atletico. Jordi Alba og Arda Turan er begge klar igen efter småskavanker. Mindre lyst ser det ud for Simeone. Den argentinske succestræner må undvære Angel Correa pga. karantæne og langtidsskadede Tiago Mendes. Der er desuden store tvivl om den fortabte søn Fernando Torres og Lucas Hernandez. De to hold må dog siges begge at være ganske tætte på idealopstillingen, men pilen peger alligevel en smule på Barca.

Barcelona-Atletico Madrid – mulige startopstillinger

Barcelona: Bravo; Alves, Pique, Mascherano, Mathieu (Alba), Iniesta, Busquets, Rakitic, Neymar, Messi og Suarez.

Atletico Madrid: Oblak, Juanfran, Godin, Gimenez, Filipe Luis, Niguez, Fernandez, Gabi, Koke, Vietto (Torres) og Griezmann.

Barcelona-Atletico Madrid odds fra Unibet

Odds på Barcelona-Atletico Madrid hos Unibet

Spilforslag fra Unibet-eksperterne

Unibets ekspertpanel bestående af Zak Egholm, Per Marxen og Anders Sigdal diskuterer i ovenstående optaktsvideo, hvordan Atletico Madrid skal kunne stå imod superoffensiven Messi, Suarez og Neymar. Alle tre eksperter ser en forholdsvis lige kamp med pilen pegende mod hjemmeholdet.

Barcelona-Atletico Madrid spilles lørdag d. 30. januar kl. 16.00. Kampen kan du se direkte på Viasat-kanalen TV3+. Hvis du ikke kan se denne kanal, så kan du glæde dig over at flere af spiludbyderne live-streamer Barcelona-Atletico ganske kvit og frit. Du kan læse mere om gratis live-streaming i denne artikel.

Hvis du skal spille på kampen hos Unibet, så kan du glæde dig til at opleve en af markedets bedste spiludbydere. Selskabet er i top 3 på det danske marked ift. antal kunder, og det er der bestemt en årsag til. Masser af odds, spændende bonusser og underholdende live betting. Læs vores anmeldelse af spiludbyderen her.

(Artikelfoto: Börkur Sigurbjörnsson / Flickr)

Se topopgøret i La Liga ganske gratis hos spiludbyderen Unibet