Spilforslag: Mayweather – Maidana

Optakt og spilforslag til boksekampen mellem Mayweather og Maidana

Sport: Boksning
Kamp: Floyd Mayweather Jr – Marcos Maidana
Kampstart: Søndag d. 14. september kl. 04.00
Spilforslag: Mayweather vinder på point
Odds: 1.40 hos Unibet og Bet365
TV: TV3 Sport 1

Natten til søndag dansk tid bokser Floyd Mayweather Jr. og Marcos Rene Maidana revanchekamp i spillebyen Las Vegas. I maj tidligere i år mødtes de to boksere i et dramatisk opgør, som Mayweather vandt knebent på point. Nu danner MGM Grand igen rammen om opfølgeren til et af årets største boksedramaer. Vi tror at historien gentager sig, og spiller derfor på en point-sejr til den forsvarende mester Mayweather.

Floyd “Money” Mayweather har i den forgangne uge udtalt, at hans karriere lakker mod enden. I følge en af historiens bedste boksere, har han kun yderligere to kampe i sig før kroppen og pengemaskinen siger stop. Om det så også bliver en realitet er mere end tvivlsomt. Vi har før set boksere og deres promotorer udtale det ene, for derefter at gøre det andet. Spændende bliver det i hvert fald om Mayweather & co. nogensinde får sat en kamp op imod den filippinske hitman Manny Pacquiao. En kamp der ville gå hen og blive en af de største boksekampe nogensinde – hvis ikke den største af dem alle.

Den 37-årige Mayweather har aldrig tabt en kamp, og det store spørgsmål er, om han kan trække sig tilbage som ubesejret næste år. 46 kampe har han bokset, og imponerende nok vundet dem alle. Mayweather har vundet 26 af disse opgør på KO, men seneste knockout ligger tre år tilbage. I Mayweathers 10 seneste opgør har han kun vundet to på knockout – henholdsvis sejren over Ortiz i 2011, og nedslagtningen af det engelske håb Ricky Hatton i 2007. Man kan derfor med rette sige, at “Money” efterhånden lever mere på sin imponerende defensiv og uovertrufne “hit-rate” end hans mange andre våben. Siden “comebacket” i 2009 er det kun en halvsløj Ortiz, som ikke har formået at gå tiden ud imod Mayweather.

Argentinske Maidana er i modsætning til Mayweather en gedigen slagmaskine, og hans knockout-stats taler for sig selv. Den 31-årige argentiner har bokset 39 kampe og tabt de fire, men til gengæld har han også vundet hele 31 kampe før tid. Maidana har i sagens natur aldrig bokset imod så gode modstandere som Mayweather, men han spås alligevel en særdeles lovende karriere. I boksernes første kamp i maj havde han Mayweather på lidt af en opgave, og eksperter mener, at det var Mayweathers tætteste kamp i mere end ti år. Faktisk skal man helt tilbage til Castillo-kampen i 2002 for at se “Money” i så store problemer. Kampen endte med en snæver point-sejr til amerikaneren med dommerstemmerne 116-112, 117-111 og 114-114. Du kan se kampen i nedenstående video.

Søndagens kamp er som sagt en rematch, og det betyder naturligvis at bokserne kender hinanden særdeles godt. Man kan altid diskutere hvad det betyder for en kamp, men vi tror at det øger chancen for at kampen går tiden ud. Det er praktisk talt umuligt at vinde over Mayweather på hjemmebanen i Las Vegas, og det ved Maidana helt sikkert. Han skal gå efter The Hail Mary –  knockout-slaget, som skal slå en af tidernes bedste boksere i gulvet. Maidana er aldrig selv slået ud, og vi tror at han har gode chancer for at gå tiden ud igen i denne spændende rematch. Mayweathers force har altid været en fremragende defensiv, hvor hans modstandere lander historisk få slag. Maidana må alt andet lige skulle satse lidt mere defensivt end han normalt plejer at bokse, og derfor kan kampen godt gå hen og blive en anelse taktisk.

Der er ikke meget værdi i at spille på ren sejr til Mayweather. 1.14 lokker ikke – selv ikke på en bokser der har vundet alle sine 46 kampe. Mayweather har de sidste par år bokset nogle ganske jævnbyrdige kampe, og selv om han også denne gang er kæmpefavorit, så lugter kampen mere af sejr til “Money” på point. Man kan godt argumentere for, at en pointsejr til Maidana også kunne være et spil værd, men vi vurderer alligevel, at Mayweathers defensiv er for god. Hans “Hit and don’t get hit”-strategi er simpelthen for eminent, og hvis Maidana skal vinde er det nok bedre at kigge efter en sejr på knockout.

Vi tror på at Floyd Mayweather trækker det længste strå i kampen natten til søndag, og spiller på en point-sejr. Det giver både Unibet og Bet365 pengene 1.40 gange igen, og det er vores spilforslag til kampen.

Kampen mellem sin generations bedste bokser, Floyd Mayweather Jr, og det argentinske håb, Marcos Maidana, vises direkte på TV3 Sport 1. Sendingen begynder kl. 02.00 natten til søndag, men legendariske Michael Buffer forventes ikke at bekendtgøre “Let’s get ready to rumble” før tidligst kl. 04.00.

Floyd Mayweather – 10 seneste kampe

Floyd Mayweathers seneste 10 kampe

Marcos Maidana – 10 seneste kampe

Marcos Maidanas seneste 10 kampe

Mayweather – Maidana pressekonference

Mayweather – Maidana første opgør fra maj 2014

http://youtu.be/KU_gOL2xgCM

Læs vores anmeldelse af Unibet

Læs alt om Unibets velkomstbonus

Opret konto og få velkomstpakke med bl.a. bonus og gratis spil på mobilen

Lige nu: Besøg Unibet og få lækker velkomstpakke med bonus