Livescore

Livescore - vi guider dig til den bedste livescore på nettet og til mobilen

Introduktion til livescore

Vi vil i denne gennemgang guide dig til de bedste livescore-services – til brug på både dektop og til mobilen.

På nettet findes der to livescore-sider, som er de andre overlegne. Det drejer sig om LiveScore.com og FlashScore.dk. På mobil og tablet er vi også rigtigt begejstrede for FlashScore.dk, som tilbyder en række fine funktioner. I slutningen af artiklen vil vi komme med et særdeles godt tip til dig, som følger dine væddemål minutiøst.

LiveScore.com

LiveScore.com er måske den mest kendte og anvendte livescore på nettet. Siden med det ganske sigende domæne har eksisteret siden 1998, og benyttes dagligt af tusindvis af brugere verden over. Fokus er på de fire store sportsgrene fodbold, tennis, ishockey og basket. Cricket er sidenhen blevet tilføjet, men det har næppe den store bevågenhed blandt danske spillere.

LiveScore.coms fordel er hastigheden og brugervenligheden. Scoringer, hændelser og resultater opdateres lynhurtigt, og på hastighedssiden er der næppe mange der kan konkurrere med. Brugervenligheden er helt i top. Flere andre sider har et hav af oplysninger om de forskellige kampe, men Livescore.com har valgt at fokusere på det vigtigste: live-opdatering af stillingen. På mobilen tilbyder LiveScore.com også en ganske fin app og bl.a. gratis push-beskeder. App’en kan hentes i både App Store eller Google Play, og foretrækker du et tredje styresystem kan du vælge at benytte den mobile version på http://mobile.livescore.com. Vi anbefaler, at folk der udelukkende går efter resultater og aktuelle stillinger giver LiveScore.com et skud.

FlashScore.dk (tidligere Resultat.dk)

FlashScore.dk er den danske version af den populære internationale hjemmeside Flashscore.com. Siden har i mange år kørt under navnet Resultat.dk, men har i slutningen af 2016 valgt at overgå til FlashScore.dk – naturligvis influeret af modersiden. FlashScore.dk udmærker sig ved at have markedets klart bedste livescore, hvis man udover stillingen gerne vil følge med i holdopstillinger, hændelser (udskiftninger, kort, boldbesiddelse osv.) og diverse odds og H2H-statistikker. Siden tilbyder også, at man vælger sine egne kampe, så man kun følger med i de kampe, der har ens interesse. Man kan slå lyd fra og til, og generelt er der tænkt over tingene.

Som noget ganske kuriøst kan du på de fleste større ligaer, se scoringerne ganske kort tid efter de er faldet. Det er lidt underligt, at FlashScore.dk viser disse klips, da de tydeligvis ikke har erhvervet rettighederne. Anyways, det må de jo om. Indtil videre kan man altså se scoringer og andre vigtige begivenheder – f.eks. røde kort – inde under den enkelte kamp.

FlashScore.dk er i vores øjne den bedste livescore til nettet, og indhold og hjemmeside bliver bare bedre og bedre. På mobilen kan man både vælge at hente en fremragende app (til både iOS og Android) eller tilgå en hjemmeside optimeret til en mobil enhed (http://m.FlashScore.dk/). Mobilsiden opleves en anelse primitiv og utidssvarende, mens app’en fungerer fremragende og følger op på FlashScore.dks super-gennemførte desktop-version.

Forza Football

Forza Football er på lidt af en opgave; at konkurrere imod de to største livescores på markedet. Tjenesten er udelukkende tilgængelig via apps til iPhone / iPad og Android-telefoner, men til gengæld er den hamrende fed. Livescore Addicts tilbyder resultater og stillinger på et hav af forskellige fodboldkampe. Man kan vælge sine egne hold og ligaer, og den kan i det hele taget tilpasses den enkelte bruger rigtigt meget. Opstillinger, optakter, afstemninger, statistik og boldbesiddelse er blot nogle af de mange lækre informationer man kan opleve.

Som noget rigtigt fedt og nyskabende tilbyder Forza også push-beskeder, så man behøver derfor ikke være klinet til skærmen for at følge sine kampe. Sidst, men ikke mindst, er det værd at nævne, at man på Forza kan se mål og højdepunkter fra ganske mange fodboldkampe. Rigtig lækker detalje.

Alternativer til en livescore

En af de bedste og mest underholdende måder hvorpå man kan følge med live er, at følge kampen i spiludbydernes live betting-klient. Live betting er som bekendt opdateret ned til sidste sekund, så hvor ovenstående livescores kan være helt op til flere minutter forsinkede, så er en live betting-klient aldrig forsinket. De bedste spiludbydere i den henseende er formentlig Bwin, Betfair, Bet365 og Unibet. Hos disse fire spiludbydere kan du følge kampen i live betting-sektionen, og der er i flere tilfælde også visuelle effekter ved scoring og andre vigtige begivenheder. Den eneste ulempe er, at det er lidt svært at følge mere end én begivenhed ad gangen, så denne løsning er bestemt mest optimal hvis du kun har en begivenhed du vil følge og/eller som supplement til en livescore.

Du kan også vælge at live streame kampen eller begivenheden live. Flere af spiludbyderne tilbyder gratis live streaming, og det er jo endnu federe. Her er fornkelsen oftest kun 10-20 sekunder, og det er jo ingenting. Spiludbyderen Unibet er måske markedets bedste når det drejer sig om live streaming. De har f.eks. NBA live streaming på programmet, og det er særdeles populært. I de to seneste sæsoner har den populære spiludbyder også tilbudt NFL live streaming, og lige præcis amerikansk fodbold er meget nemmere at streame end at følge på en livescore.